Sjældent opstår der hos mig en lyst til at sende kædebreve rundt til folk, men jeg er lige stødt på hjemmesiden 440hz.dk, og det gav mig lyst til at smide det ud her. Jeg ved egentlig ikke hvornår siden er startet, men jeg fangede den via en nyhed på Modkrafts forside.
"Et netværk af engagerede mennesker, som til daglig arbejder indenfor film, medie, IT, samfundsanalyse og undervisning," har stykket en film sammen op til det kommende valg d. 8. februar. De kalder den "den første ikke-partipolitiske valgfilm," og den er faktisk ret underholdende og flot skruet sammen. Den er en opfordring til ikke at stemme Venstre eller Konservative ved valget, da de fører en vidtstrakt samarbejdspolitik med Dansk Folkeparti.
Jeg vil egentlig ikke fylde flere ord på.
Gå ind og se den, og tell-a-(borgerlig)-friend.
Filmen ligger i .wmv-format i tre forskellige opløsninger, så det er muligt at matche sin eventuelt langsomme modem-internetopkobling.
landsdækkende, på billigt papir, hver fjortende dag
Det sidste halve år har Juks stået stille. Det gider jeg snart ikke mere.
For et par måneder siden fik jeg pludselig en atypisk tankerække angående bladets fremtid. Jeg stillede mig selv spørgsmålet: Hvad hvis Juks kunne blive mere aktuelt, ja måske ligefrem et nyhedsmedie?
De sidste fire måneder har jeg gået på journalistik-linien på Kommunikationshøjskolen Vallekilde, og det er nok her jeg først for alvor har lært at sætte pris på ren faktualitet og varme aviser. Juks har indtil videre været en slags kunstudgivelse som kom på gaden ca. to gange om året og indholdet har været rimeligt udflydende. Hvad med en mere avis-agtig udgivelse som udkom hver fjortende dag overalt i DK?
Med den oprindelige Juks-udgivelse som jeg har været med til at lave de sidste to år, er jeg virkelig tilfreds. Patrick, Christian, mig og over halvtreds andre har leveret fem blade, som hver og ét havde fantastiske produkter i af den ene og den anden slags.
Men jeg er træt af at smide noget på gaden som folk blot siger er sjovt, kært eller flot klaret. Jeg vil være med til at lave noget som man glæder sig til kommer på gaden, som man glæder sig til at åbne en ny avis.
Jeg ved indtil videre ikke særligt meget om hvad andre synes om min idé. Jeg er heller ikke påbegyndt den store charmeoffensiv endnu, da jeg ikke er sikker på hvad jeg gerne vil have at projektet skal være. Jeg ved ikke om det skal erstatte Juks og adoptere navnet fuldstændig, eller om der skal findes et nyt navn, et helt nyt koncept og "værdisæt". Sikkert er det at det nye medie bliver mere politisk og konkret end Juks har været tidligere. Det startede jo som et helt apolitisk blad. Og så bliver der nok også mindre fokus på det visuelle og illustrative desværre, simpelthen p.g.a. pladsmangel og omkostninger. Ellers forestiller jeg mig reportager, anmeldelser, musikkalender, brok og satire side om side.
Ja, måske skal det nye medie have et nyt navn. Jeg har tænkt på `Tempo´, da det klinger sjovt af noget fra fyrrene/halvtredserne. Det lyder godt og giver fornemmelse af indhold og dynamik. Men det er et lidt kønsløst navn vil jeg måske mene og det er næsten synd at smide Juks-navnet væk er det ikk'?
Jeg har som sagt ikke snakket med mange om min idé endnu, ved kun at Patrick er med på den og Jesper vidst også var positiv. Jeg vil rigtigt gerne høre fra jer derude om i har nogle idéer og/eller gerne vil lege med i udviklingen. Jeg skal til at snakke i øst og i vest for jeg vil gerne have så mange som muligt med.
Indtil videre har jeg gået med et beskedent mantra inde i mit hovede. Det lyder: "I det nye medie skal vi ikke skrive hvad vi gerne ville have at vi ville læse. Vi skal skrive hvad vi gerne ville læse." Information f.eks. er en avis som mange er enige om er en god avis, men den er alligevel svær at tygge sig igennem og trægt uoverraskende. Det nye medie skal være kontant og kritisk. Vi skal ikke være bange for at "kritisere vores venner" om jeg så må sige, for er der noget vi har brug for er det mere saglig kritik af hinanden på venstrefløjen og i diverse subkulturer her i DK. Der skal ikke være plads til megen rygklapperi står det til mig, og det er jo ikke lige let at lave et sådant tidsskrift, hvis der nu er nogen som bliver sure på os, så er verden jo desværre lille.
Kom endelig med kommentarer til denne post, eller skriv en mail til primsnabelajuks.dk
For et par måneder siden fik jeg pludselig en atypisk tankerække angående bladets fremtid. Jeg stillede mig selv spørgsmålet: Hvad hvis Juks kunne blive mere aktuelt, ja måske ligefrem et nyhedsmedie?
De sidste fire måneder har jeg gået på journalistik-linien på Kommunikationshøjskolen Vallekilde, og det er nok her jeg først for alvor har lært at sætte pris på ren faktualitet og varme aviser. Juks har indtil videre været en slags kunstudgivelse som kom på gaden ca. to gange om året og indholdet har været rimeligt udflydende. Hvad med en mere avis-agtig udgivelse som udkom hver fjortende dag overalt i DK?
Med den oprindelige Juks-udgivelse som jeg har været med til at lave de sidste to år, er jeg virkelig tilfreds. Patrick, Christian, mig og over halvtreds andre har leveret fem blade, som hver og ét havde fantastiske produkter i af den ene og den anden slags.
Men jeg er træt af at smide noget på gaden som folk blot siger er sjovt, kært eller flot klaret. Jeg vil være med til at lave noget som man glæder sig til kommer på gaden, som man glæder sig til at åbne en ny avis.
Jeg ved indtil videre ikke særligt meget om hvad andre synes om min idé. Jeg er heller ikke påbegyndt den store charmeoffensiv endnu, da jeg ikke er sikker på hvad jeg gerne vil have at projektet skal være. Jeg ved ikke om det skal erstatte Juks og adoptere navnet fuldstændig, eller om der skal findes et nyt navn, et helt nyt koncept og "værdisæt". Sikkert er det at det nye medie bliver mere politisk og konkret end Juks har været tidligere. Det startede jo som et helt apolitisk blad. Og så bliver der nok også mindre fokus på det visuelle og illustrative desværre, simpelthen p.g.a. pladsmangel og omkostninger. Ellers forestiller jeg mig reportager, anmeldelser, musikkalender, brok og satire side om side.
Ja, måske skal det nye medie have et nyt navn. Jeg har tænkt på `Tempo´, da det klinger sjovt af noget fra fyrrene/halvtredserne. Det lyder godt og giver fornemmelse af indhold og dynamik. Men det er et lidt kønsløst navn vil jeg måske mene og det er næsten synd at smide Juks-navnet væk er det ikk'?
Jeg har som sagt ikke snakket med mange om min idé endnu, ved kun at Patrick er med på den og Jesper vidst også var positiv. Jeg vil rigtigt gerne høre fra jer derude om i har nogle idéer og/eller gerne vil lege med i udviklingen. Jeg skal til at snakke i øst og i vest for jeg vil gerne have så mange som muligt med.
Indtil videre har jeg gået med et beskedent mantra inde i mit hovede. Det lyder: "I det nye medie skal vi ikke skrive hvad vi gerne ville have at vi ville læse. Vi skal skrive hvad vi gerne ville læse." Information f.eks. er en avis som mange er enige om er en god avis, men den er alligevel svær at tygge sig igennem og trægt uoverraskende. Det nye medie skal være kontant og kritisk. Vi skal ikke være bange for at "kritisere vores venner" om jeg så må sige, for er der noget vi har brug for er det mere saglig kritik af hinanden på venstrefløjen og i diverse subkulturer her i DK. Der skal ikke være plads til megen rygklapperi står det til mig, og det er jo ikke lige let at lave et sådant tidsskrift, hvis der nu er nogen som bliver sure på os, så er verden jo desværre lille.
- For at opsummere min plan som den ser ud indtil videre (med forbehold for større omskrivninger), så går jeg med store tanker om en publikation der fylder en eller to dobbeltsidede og sort-hvide A4-sider. Den skal udkomme to eller fire gange om måneden og være gratis. Der skal være noget portobetaling af en art, men ellers skal den mest distribueres til diverse steder som kunne have interesse. her tænker jeg politiske steder, div. forretninger + spillesteder. Jeg forestiller mig et oplag på 800-1000 eksemplarer pr. udgave.
Kom endelig med kommentarer til denne post, eller skriv en mail til primsnabelajuks.dk
Root Down i Ungeren
Som jeg befandt mig der i danseekstase på de fedtede mørke gulvbredder i den store sal på første etage, tænkte jeg et kort øjeblik på om Ungeren med en nat som denne er på vej til at gå en lys fremtid i møde.
I går nat var der for anden gang Root Down. Jeg var der ikke første gang det blev afholdt, men jeg er der næste gang, skal jeg lige love for. De sidste par år har dancehall og ragga-musik fået godt vind i sejlene på den nordlige halvkugle. På Stengade og Rust ryster byens unge nu op til flere gange om ugen deres bagdele til disse negerrytmer, som alle taler om. Denne genre har sine rødder på Jamaica og især dér hører der en stærkt homofobisk indstilling til i miljøet omkring musikken. Dancehall'en er sexet, hård og lige på og her er der oftest ikke plads til bøsser. Flere kunstnere indenfor genren nærer et had til homoseksuelle og udtrykker det ofte i deres tekster og under koncerter.
Dette må siges at være en skamplet på en fed musikgenre. Netop det har nogle folk besluttet sig for at gøre noget ved og arrangeret en aften som Root Down part II - Reggae for Tolerance. Det blev til en aften med mange arter reggaemusik på flere energiniveauer med det til fælles at kunstnere med homofobiske budskaber var siet fra.
Arrangementet bestod af DJ-sets, rappere og diverse venner af den danske reggaescene som på Ungerens to scener hele natten igennem kort sagt bare lavede løjer i gaden, spillede deres yndlingsplader og i høj grad fik os alle til at synge med på dem.
Der var utroligt mange mennesker til festen. Da jeg kom til jagtvej 69 klokken tolv var der en halvtreds meter lang kø og jeg ventede en lille time på at komme ind. Jeg tror at det delvist havde noget at gøre med at Politiken samme dag havde en helsides artikel på s. 3 af `IByen´-tillægget der omhandlede initiativet. Men sikkert også fordi Root Down I var en stor succes, og rygter går jo heldigvis.
Jeg havde selv en masse tanker denne aften om Ungdomshuset. Jeg elsker virkelig stedet og har haft nogle dejlige stunder der, specielt under punkfestivallerne i foråret og om sommeren.
Root Down er et yderst velkomment initiativ efter min mening. Bagved min entusiasme over booking-gruppens fede måde at bryde med folks opfattelse af hvad for nogen fester som holdes på Jagtvej 69 ligger der også en lille skepsis gemt. Jeg har svært ved at putte ord på den.
Hvad jeg godt kan lide ved steder som Ungeren er at det idéelt set er muligt for alle at deltage og forme stedets aktiviteter efter deres smag og idérigdom . Og jeg tror at Root Down-lignende arrangementer virkelig skal til for at få brudt med billedet og skabt opmærksomhed og flere aktivister i huset. Jeg tvivler bare kort og godt på at der er meget `Ungerenaktivist´ gemt i de gymnasietøser jeg dansede rundt ved siden af i nat. Men så igen; Hvor meget `Ungerenaktivist´ er der egentlig gemt i mig selv, og kan man ikke bare komme og feste uden at være så dælens solidarisk hele tiden?
En aften som igår er uden tvivl blevet sablet ned forskellige steder. Jeg kan forestille mig udsagn som: "De holder dendér reggaeaften udelukkende for dens trendfaktor", og "Hold kæft hvor er der mange SMARTE trendsettere her i aften!" Måske går natten i glemmebogen som endnu et forsøg fra Ungdomshuset på at opnå Danmarks anerkendelse. Jeg håber det ikke.
I går nat var der for anden gang Root Down. Jeg var der ikke første gang det blev afholdt, men jeg er der næste gang, skal jeg lige love for. De sidste par år har dancehall og ragga-musik fået godt vind i sejlene på den nordlige halvkugle. På Stengade og Rust ryster byens unge nu op til flere gange om ugen deres bagdele til disse negerrytmer, som alle taler om. Denne genre har sine rødder på Jamaica og især dér hører der en stærkt homofobisk indstilling til i miljøet omkring musikken. Dancehall'en er sexet, hård og lige på og her er der oftest ikke plads til bøsser. Flere kunstnere indenfor genren nærer et had til homoseksuelle og udtrykker det ofte i deres tekster og under koncerter.
Dette må siges at være en skamplet på en fed musikgenre. Netop det har nogle folk besluttet sig for at gøre noget ved og arrangeret en aften som Root Down part II - Reggae for Tolerance. Det blev til en aften med mange arter reggaemusik på flere energiniveauer med det til fælles at kunstnere med homofobiske budskaber var siet fra.
Arrangementet bestod af DJ-sets, rappere og diverse venner af den danske reggaescene som på Ungerens to scener hele natten igennem kort sagt bare lavede løjer i gaden, spillede deres yndlingsplader og i høj grad fik os alle til at synge med på dem.
Der var utroligt mange mennesker til festen. Da jeg kom til jagtvej 69 klokken tolv var der en halvtreds meter lang kø og jeg ventede en lille time på at komme ind. Jeg tror at det delvist havde noget at gøre med at Politiken samme dag havde en helsides artikel på s. 3 af `IByen´-tillægget der omhandlede initiativet. Men sikkert også fordi Root Down I var en stor succes, og rygter går jo heldigvis.
Jeg havde selv en masse tanker denne aften om Ungdomshuset. Jeg elsker virkelig stedet og har haft nogle dejlige stunder der, specielt under punkfestivallerne i foråret og om sommeren.
Root Down er et yderst velkomment initiativ efter min mening. Bagved min entusiasme over booking-gruppens fede måde at bryde med folks opfattelse af hvad for nogen fester som holdes på Jagtvej 69 ligger der også en lille skepsis gemt. Jeg har svært ved at putte ord på den.
Hvad jeg godt kan lide ved steder som Ungeren er at det idéelt set er muligt for alle at deltage og forme stedets aktiviteter efter deres smag og idérigdom . Og jeg tror at Root Down-lignende arrangementer virkelig skal til for at få brudt med billedet og skabt opmærksomhed og flere aktivister i huset. Jeg tvivler bare kort og godt på at der er meget `Ungerenaktivist´ gemt i de gymnasietøser jeg dansede rundt ved siden af i nat. Men så igen; Hvor meget `Ungerenaktivist´ er der egentlig gemt i mig selv, og kan man ikke bare komme og feste uden at være så dælens solidarisk hele tiden?
En aften som igår er uden tvivl blevet sablet ned forskellige steder. Jeg kan forestille mig udsagn som: "De holder dendér reggaeaften udelukkende for dens trendfaktor", og "Hold kæft hvor er der mange SMARTE trendsettere her i aften!" Måske går natten i glemmebogen som endnu et forsøg fra Ungdomshuset på at opnå Danmarks anerkendelse. Jeg håber det ikke.
Abonner på:
Opslag (Atom)