Erobringsmodellen

Højskolerne er bestemt noget andet, end for bare ti år siden og
anderledes end i sin spæde ungdom i slutningen af 1800-tallet.
Men er filosofien om en eksamensfri og anderledes motiverende
skole ikke eviggyldig?



Vallekilde er en af de ældste højskoler i landet. Det var noget vi elever her på skolen (Vallekilde.dk) ofte blev påmindet om i starten af opholdet af vor forstander Troels Mylenberg. Foredragssalen kaldes blandt eleverne `kirken´, selvom den ikke tjener noget religiøst formål. Det er nok p.g.a. af dens arkaiske atmosfære, mørke trærelieffer og rækker af bænke til menigheden. Bygget i 1866, hvor højskoleelever ikke var unge som manglede fornemmelse af identitet, men bondeknægte der var analfabeter. Man tog på højskole for sangene, samværet og landbrugsuddannelsen og var fire om én tallerken, når der var vælling i spisesalen.

Idag har vi fag som Journalistik, Politik og Webdesign, og med hensyn til bespisningen har vi en overvældende buffet at vælge imellem hele tre gange om dagen. En buffet som vi ofte deler med et antal kursister, som opholder sig på skolen. Højskolerne i Danmark har nemlig trange kår og mangler i høj grad elever. Derfor driver mange skoler sideløbende kursusvirksomhed for firmaer og forskellige betalende grupper af pensionister og pædagoger, for at holde økonomien kørende.
Dette er mange skoler nødtvunget til, da regeringen i øjeblikket er i færd med at undergrave ideologien bag "livets skole". I en effektiv tid bliver der af højtstående politikere set skævt på skoler uden eksamensbeviser. Højskolens ideologi er for nylig blevet diskrediteret som uværdig til drift af en uddannelsesinstitution, og regeringen har nu, ved at afskaffe Kvote 2-ordningen fra 2007, sorteret højskoleophold fra de relevante forberedende uddannelsertil videre optagelse på landets universiteter. For at en uddannelse skal være givtig og legitim, skal man ifølge vores regering og deres kollaboratører have et eksamensbevis i hånden ved endt semester. Den slags gør højskolerne det ikke i.

Jeg så for nylig Enhedslistens kommentar til højskolesituationen og jeg synes at de har fat i noget af det rigtige. Her fordømmes en fremtid lige om hjørnet, hvor højskolerne i plovfurerne af V-K's fremtidsvisioner ser ud til blot at blive HF-skoler forsøgt tilsat en smule atmosfære.
Regeringens forslag om at indføre en højskolemodel med mere frie HF-institutioner grunder osse i en vis misundelse til den uanede frihed som højskolerne tilbyder og hvad en sådan uddannelse kan ende med af smukke resultater. Jeg ser store paraleller til den misundelse boligselskabet KAB ser ud til at føle overfor Christiania, når de vil begrunde deres opkøbsplaner af alle husene på Christiania. Jeg læste om fremtidsplanerne for Christiania i en artikel jeg for nylig har set i Weekendavisen (søg på ordene `fri stad?´ på forsiden for at finde artiklen, da ingen permanente links ser ud til at virke.) Her snakker journalisten med et par beboere på fristaden og med direktøren for KAB Jesper Nygård. Han siger i artiklen at han gerne med opkøbet vil have en fremtidens boligforening på Christiania, som er mindre kedelig og som ikke er som boligforeninger nu er flest, hvor man ikke ser så meget til hinanden og der ikke er noget liv imellem beboerne. Huslejen på det nye Christiania bliver selvfølgeligt skudt i vejret, så det hæves til højder nogenlunde tilsvarende dem i den virkelige verden omkring Staden.
Med Jesper Nygårds egne ord:
»Den der livsglæde og omsorg for hinanden skal ikke ødelægges. Deres sociale aktiviteter og omgangsform, som gør de skæve eksistenser til en del af hverdagen - alt det, som gør, at de fleste os godt kan lide at komme på Christiania - skal ikke ødelægges.«
Prøv da først Jesper, at få stablet en boligforening på benene med en smule atmosfære og se om det vil lykkedes, istedet for at lege endnu mere forsøgsterrarie med Christiania end godt er!

Jeg ser en parallel til den måde regeringen vil den på én gang både afslappede og entusiastisk højskole-ånd til livs på, og samtidigt `låne´ dens stemning og anderledes anskuelse og drysse den ud over en helt anden slags uddannelse, som regeringen føler vil blive bedre.

Hvad vil jeg med en sammenligning af højskolebevægelsen og Christiania? Svaret er vel at jeg synes at det er en skam at det skal være en institutions eller et områdes død at den/det har noget som nogle andre gerne vil have. Siden jeg begyndte her på Kommunikationshøjskolen Vallekilde har jeg aldrig oplevet en mere stressende og givtig skolegang. Elevens motivation skal grunde i egne ønsker om udfoldelse og frit fald og ikke i en lærers kryds på en blok. Visse rammer er nødvendige for at skole som samfund skal kunne fungere, men vigtigst af alt er udgangspunktet. Viser man eleven tillid istedet for at kigge ham over skulderen ser man hurtigt resultaterne. Det er hvad der sker her på min højskole. Her har vi visse rammer: Obligatorisk morgensang og gymnastik, faste dog fleksible retningslinier fastsat af lærerne og en stor indflydelse til os elever.

Det er godt at eksperimentere og én af mine pointe er NETOP at jeg ikke håber at hverken højskolerne eller Christiania skal have patent på fleksibilitet, åbenhed og tillid. Lad da folk starte nye, bedre skoler og boligforeninger i et væk. Det har vi brug for! Men realiseringen af disse ellers konstruktive og velmente tanker skal aldrig kaldes for noget andet end hvad det er. Put ikke etiketten højskole eller fristad på noget som indbefatter henholdsvis eksamenspensum og ejendomsret.
Er rammerne mere frie, så fører det et ansvar med sig, som er vigtigt for ens udvikling og indlæring. Højskolerne er frie institutioner hvor folk mødes og opbygger kompetencer ofte på et højere niveau end i gymnasierne, handelsskolerne eller på HF-kurserne. Da jeg gik i gymnasiet havde jeg konstant fokus på at give læreren hvad han ville have af svar og ellers holde mine fraværsprocenter nede. På den højskole jeg går på, går vi mere i dybden med tingene, end jeg nogen sinde har prøvet i en skoletime, som har den samme varighed. På det tørre plan har jeg osse læst og skrevet flere tekster de sidste tre måneder end jeg gjorde tre måneder i gymnasiet. End ikke haft en eneste sygedag endnu.

Som en afslutning vil jeg understrege: Fra år 2007 kan højskoleelever ikke længere få kvote 2-point til deres universitetsansøgning. Lad os håbe at det ikke afskrækker flere unge fra at vælge et halvt år på højskole. Og fra at stemme til næste valg..

Tragisk er det at det netop var venstrebønderne, der i højskolernes gryende dage var med til, at sætte gang i den store folkebevægelse, som skulle vare ved i lang tid. Tragisk at venstrebønderne i træsko og skjorter idag har fået stedfortrædere i jakkesæt bevæbnet med slipsenåle.

Ældre posts