juks #5

Så udkom Juks #5 endelig. Efter tre trykkedage i et mystisk det-er-30-grader-i-april-måned-og vi-er-på-et-konstant-kaffetrip-humør, begav mig og Patrick os til hovedstaden med bladene under armen. Efter fredag, alkoholisk og pogo-istisk, at have skejet ud til den senere omtalte KBH 0404-festival i Ungeren, følte vi os begge godt medtagne lørdagen hvor selve udgivelsesreceptionen for Juks #5 skulle stå, og hvor vi jo var arrangørerne. Vi købte fem kasser øl og et par poser pistachie-nødder og så tog vi aftenen som den kom.
Heldigvis fik vi hjælp af hver vores kære forældre, som både lavede lagkage, fingermadder og købte flere snacks. De var vel stolte af os små knægte, som nu beviseligt havde fået noget fra hånden ;]
Jeg er normalt ikke én som gør sig så meget i selvroseri og den slags, men den nye udgave af bladet er virkeligt nået et kvalitetsniveau, som er enormt tilfredsstillende og næsten ikke til at begribe for mig. De fem kasser øl blev drukket den aften.

Her i weekenden var der jo, som herover omtalt, KBH 0404-festival i Ungdomshuset i København. Det er en årligt tilbagevendende punkfestival, hvor der spilles to dage og udgives et compilation-kassettebånd med de bands der spiller, som man får i døren når man kommer ind. - Som arrangørerne skriver på deres hjemmeside, så synes jeg osse at arrangementet gik virkeligt tilfredstillende, i hvert fald den del af det jeg oplevede, som mest var om lørdagen. Mest nævneværdigt synes jeg at Gorilla Angrebs koncert den var. Det var en virkelig velspillet én af slagsen og der var pissemeget energi i dem. Jeg skal have fat i en af deres plader og det skal da vidst være den nye, som kom på gaden selvsamme lørdag aften.. bare surt at jeg ikke er en af dedér trendy folk som har en pladeafspiller. Den må kunne fås på cd, eller downloades et sted, ved i hvor??
Ellers spillede Guddommelig Galskab til sidst og de fyrede den af som de plejer, selvom Øko -deres bassist- ikke var med fordi han vidstnok havde smadret sin højre tommeltot til en koncert i Flensburg hvor de serverede gratis øl for alle - en ting som er udbredt i Tyskland - Farlig combo. Men Guddommelig kommer osse snart med nyt album. Det glæder man sig RIGTIGT meget til. Det kommer til at hedde "Lort", og Patrick har været så heldig at høre Køters (bandets forsanger og guitarist) masteroptagelser til cd'en siger at det lyder rigtig godt. Uh, punk i Danmark er langtfra død.. Denne weekend har faktisk været ÈT stort (og tiltrængt) bevis for mig, på det.

Ingen kommentarer:

Ældre posts