Mere nazi-stuff..

Var i Århus i forgårs at deltage i en mindehøjtidelighed for befrielsesdagen som har 59 års jubilæum i år. I Århus er det desværre en tradition som er relevant at holde i hævd, da byen den seneste tid er blevet sandkasse for en større flok fjolser som kalder sig `patrioter´ og `dansksindede unge´. De består af en broget flok fodboldhooligans, black-metallere og bøller, bag dem gemmer sig vel en to-tre strateger, som rent ideologisk kan forsvare det at være nationalsocialist -- altså i en længere samtale, hvor man ikke må råbe..

Men jeg befandt mig altså til en minde-ceremoni som stod ved en plads foran Besættelsesmuseummet i Århus. Vi var vel et par hundrede folk som i en times tid hørte på taler og sang med på sange, med fakler i hænderne.
Da arrangementet lakkede mod enden var der en mand iført hvid kasket som passerede ved siden af på gaden i hastigt tempo med et kamera hævet over hovedet som han tog et par billeder med. - Det er almindeligt kendt at der er mange på de politiske yderfløje som render rundt og tar' billeder af deres rivaler for at provokere dem og registrere dem i billedarkiver med navne og adresser. Mange højreorienterede har den kedelige vane at lægge dem ud på internettet, enten på åbne eller lukkede hjemmesider, med tilhørende navn/adresse og opfordringer om at "besøge" vedkommende, og efterfølgende fysiske overfald i Århus på tilfældige `bystanders´ har tidligere været tilbagevendende efter sådanne fotograferinger. Derfor valgte et par stykker fra mindehøjtideligheden at undersøge denne kasketbærende herre nærmere og da de nærmede sig ham begyndte han at løbe ned ad gaden. Folk begyndte nu at løbe efter manden og råbe "stop ham! Han er nazi!" og der blev kastet en enkelt flaske efter ham. Det lykkedes dem ikke at få fat i ham desværre da han ved politiets hjælp undslap ind på en café og efterfølgende luskede væk, mens dem der løb efter ham blev tilbageholdt af politiet - uden nogen sigtelser. Man kan sige om episoden at det var fedt at opleve at det, for en undtagelses skyld, var de korthårede og rødmossede patriot-drenge som havde benene på nakken i denne efterhånden udråbte `nazismens hovedstad´ i Danmark.

Århus byråd har for nyligt fastlagt en `nul tolerance´-politik overfor de højreorienterede skinker i byen, hvor det var meningen at fodboldklubben AGF, århusianske barer og lovens lange arm skulle samarbejde om en strategi for at tilbageerobre det tabte terræn. Lad os håbe at det blir' til noget Århus..

Læs mere om arrangementet, som var stablet på benene af bl.a. Antiracistisk Netværk i Århus og LO, på modkraft.dk

Ingen kommentarer:

Ældre posts