Kunsten at omgaas Mennesker

Lige vendt hjem fra et overvældende K-town. Kender i det når man har været på festival eller det er dagen efter juleaften, at man har en følelse af tomhed i hovedet. Følelsen er en mystisk blanding af livsrus og depression. Jeg er ikke i stand til eller jeg har ikke rigtigt lyst til, på nuværende tidspunkt, at berette noget her på siden om K-town-festivallen. jeg håber at der er nogle af de andre skribenter som kaster sig ud i det, da der var flere tilstede. Jeg vil istedet bringe en nøjsommeligt overskrevet tekst fra en bog min far viste mig her igår som er ualmindeligt sjov. I kan godt forvente flere tekstuddrag fra bogen fremover da jeg synes den er fandenivoldsk morsom og lærerig.. I skal have jer for øje når i læser teksten at den er skrevet helt tilbage i år 1790, altså før UTROLIGT meget af den kulturelle historie som har formet vores nuværende vestlige samfund overhovedet havde udspillet sig. Friherre von Knigge har efter min mening fat i nogle essentielle ting her, og ikke nok med at han er forud for sin tid, eller hvad man vil kalde det, så er han heller ikke lige til at smide i en kasse hvor der står "konservativ" på. Friherre von Knigge, som er forfatteren bag bogen "Kunsten at omgaas Mennesker", er ikke lige den mest normale kniv i skuffen.


`Kunsten at omgaas Mennesker´
af Friherre Adolph von Knigge
Tredje Kapitel, Omgang med Hof-Folk og dets Lige - afsnit 6

"Forøvrigt tilstaar jeg -mellem os sagt- at den Tone, der nu for Tiden saa temmelig gennemgaaende har indsneget sig hos vor Ungdom i den fine Verden, slet ikke behager mig saa godt som den, der var den herskende for en snes Aar siden.
Mange af de unge Mennesker forekommer mig upolerede. Det synes mig, som om de sætter en Ære i at krænke Blufærdighed, Høflighed og Delikatesse, at være stumme og ubehagelige overfor Damer og Fremmede, at savne Smag, hvad deres Ydre angaar, at springe omkring uden nogensomhelst Ynde, naar det gælder Dans, at gaa rundrygget og skævt, ikke at lære noget grundigt, trods al den umage, nutidens Opdragere gør sig, og trods de udemærkede Eksempler, der bliver givet Ungdommen i Høflighed, Beskedenhed og Dømmekraft.
Der kan ganske vist endnu findes Spor af gammel Slendrian, af Tvang og Stivhed i Omgangslivet fra ældre Tid tilbage, og det er godt, at noget saadant forsvinder, men et fint Væsen er ikke Stivhed, forbindtlig Høflighed og Opmærksomhed er ikke Slendrian, Ynde ikke Tvang, sand Kundskab og virkelig Dygtighed ingenlunde Pedanteri.
- Man ser på disse Nutidens unge Mennesker, hvorledes Overmættelse, Lede og Kedsomhed staar at læse på deres tidligt furede Pander, hvor ude af Stand de er til at blive glade af Sjæl og Hjerte og hvorledes de i de skønneste Aar af deres Liv allerede føler Lede ved Ungdommens uskyldige Glæder.
Jeg haaber dog at dette snart atter bliver bedre og at man med Stolthed maa kunne opvise en elskværdig velopdragen Ungdom indenfor alle Klasser og Stænder."