I øjeblikket bliver der -i hvert fald på P3- spillet musik med meninger som forholder sig kritisk til visse moderne tilbøjeligheder i vores samfund.
En fyr som hedder Christian Juncker har i år lavet et sommerhit som handler om hvad man ofte kalder "ligusterfascister", folk som generelt går mere op i højden af hækkene i det kvartér de bor i end hvor svært solen f.eks. har det ved at slippe ind og varme grundejerforenings-medlemmernes kolde hjerter. Sangen hedder "Mogens og Karen" og har nu været spillet hyppigt på Danmarks Radio i ihvert fald tre måneder.
Teksten går således:
Vi har nåletræer i stedet for pigtråd
Vi har giftige bær og en lukket dør
Vi har levende lys der tager livet fra dig
En sindsyg hund bag forhavens hegn
Sidste år så sent som i går
For første gang i 14 år
Danser vi en sjælden dans
Det er sjovt som tiden går
Vi hedder Mogens og vi hedder Karen
Vi bor lidt længere nede af vejen
Dig har vi aldrig fået hilst på
Du kunne nemt
Du kunne let komme for tæt på
Livet triller på larvefødder
Og alt det sure bliver sødere
Åh ja vi synker
I vådt brød... der bliver blødere
Vi hedder Mogens og vi hedder Karen...
Hvordan verden går i stå
Hvordan alle bliver så små
Når vi tier ting ihjel
Kan vi se dem gå igen
Men når vi snakker ting ihjel
Går de ligesom i sig selv
Vi hedder Mogens og vi hedder Karen
Det er altså dejligt at høre, synes jeg, når man en sur morgen åbner for radioen på arbejdet og får bekræftet at der osse er andre som synes at folk generelt er for angste og selvhævdende (kan man sige det??) på den ubehagelige måde. En sådan morgen bliver man en smule stærkere i troen på det gode samfund, eller hvad man skal sige. Bekræftelsen står især stærkt synes jeg, da den atypisk kommer i form af en popsang, og ikke f.eks. en punksang.
"Vi kan ikke vente, at kunst og aktiv politik skal indgå nogen brændende og intim forbindelse. Den gode propagandakunst må nødvendigvis blive undtagelsen. Derfor er det godt, at den frie kunst parallelt med den politiske strid har sin samfundsopgave: Revisionen af menneskenes åndelige krav til tilværelsen.(…) Kunstneren kommer derved til at arbejde på længere sigt end politikeren og får ikke den aktuelle betydning. Han er som det korn, der sås under en levnedsmiddelkrise. Det nytter ikke, man beklager, det går fra i den aktuelle situation. Der skal sås."
(Kritisk Revy 1928)
For at kalde det en tendens, det med at der pludselig bliver spillet sange i dansk radio hvor teksterne er værd at lytte til, skal jeg komme med et eksempel til: Det er såmænd Outlandish, som for et stykke tid siden indspillede en version af protest-sangen "Man Binder Os på Mund og Hånd." Som de fleste nok ved er sangen skrevet af PH (Poul Henningsen) i 1940 under nazi-Tysklands besættelse af Danmark, og den slap som system-kritisk sang kun knebent gennem censur-instanserne, da det var svært at hænge noget konkret på den og gøre den illegal. Den kunne nemlig tolkes meget løst. Dog blev mange rørt af hans tekst og den blev derfor et kæmpe hit.
"Gribe efter blanke ting
vil hvert et grådigt lille barn.
Binde andre med en ring
gør man som helbefarn.
Tænk hvor har man stået tit
og delt et vindusparadis.
Helle, helle det er mit!
Og livet går på samme vis:
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusen stramme bånd,
og det er besværligt at flagre sig fri.
Vi leger skjul hos en, som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej.
De ord, vi svor med hånd og mund,
de gælder kun den korte stund,
til glæden er borte og alting forbi.
Kærlighed og ægteskab,
hvad kommer de hinanden ved?
Kærlighedens tomme gab,
til kæben går af led.
Elskov er den vilde blomst:
I gartnerhænder går den ud.
Skærmet får den sin bekomst,
men blomstrer hedt i storm og slud.
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusen stramme bånd,
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle kærtegn er en flugt
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes tvungne fortrampede sti.
Du må ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den svimle stund,
det netop er kysset fra dig jeg ka´ li.
Møde hvad der venter os,
og ingen vé, hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods,
hva der så forestår.
Glad ved hver en venlighed,
men uden tro, at det bliver ved.
Søge fred, i det vi véd,
at vi har ingen krav på fred.
Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne, når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl.
Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund,
at drømme om frihed blir aldrig forbi."
Hvorfor Outlandish har valgt at indspille en R n' B-version af den gamle følelsesladede sang fra nazi-tiden har de ikke udtalt sig om (nogen steder jeg kunne opsnappe), men jeg kan ikke undgå at drage konklusionen at det må have noget at gøre med det olme samfund som bliver/er blevet resultatet af den angstbølge verden over, som er en konsekvens af 11.september for tre år siden. - Soldater og politibetjente har verden over fået markant længere snor, som følge af denne massepsykose hvor flertallet nærmest hellere vil råbe TERRORIST én gang for meget end en gang for lidt. Måske har Outlandish bare indspillet klassikeren som en odé til det gamle Danmark ? Det var vidst trods alt én af de sange de sang til "Rock n' Royal" i Parken her i foråret, overfor vores kommende regentpar og 40.000 andre lykkelige mennesker.
Thumbs up til den del af den gode pop-musik hvor teksten bærer præg af eftertænksomhed og interesse i musikernes omgivelser!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar