that which cannot be named

Det var med stor kvababbelse (ja, det er sgu nok et ord!) i halsen at jeg læste en SMS fra min kære ven Mads her forleden. I den stod der at selveste The Dwarves kommer til byen. Jeg elsker det band og de har om nogen været et introduktionsband for mig til punken.
Deres blanding af pop-punk med teenage-tendenser og totalt smadder rock n' roll er jeg virkeligt blevet en elsker af gennem tiden. De har en attitude som mere emmer af "fuck-dig-jeg-er-sejere-end-dig!"-punk end "se-sur-ud-og-hav-ben-i-næsen"-politisk punk. Teksterne handler om at piger er noget som skal kneppes og sprut ikke er noget som man skal prøve at nyde. De er sgu charmerende de drenge, og så optræder de nøgne på scenen!

Alt dette kan vi altså bevidne d. 9. Marts på Loppen, og jeg glæder mig rigtigt meget. Der skal virkelig meget til før at jeg ikke kommer derind!
De er i landet i anledning af deres album The Dwarves Must Die, som vidst nok først udkommer til september, men det er vel ingen skam at være tidligt ude ;) Der kan læses anmeldelser af stadset allerede nu flere steder på nettet, bl.a. et meget positivt et hos epunk-zine.com

Jeg skrev faktisk noget så sjældent som en fan-mail til dem maj sidste år og den svarede de sgu på. Jeg skrev at jeg skulle til USA og spurgte dem om de spillede nogle steder på det tidspunkt.
Her er hvad de svarede:

"Hey Niels,
We have no great plans for when you are here, but we will start touring when the record comes out. Bug those Danish promoters to get a Dwarves show this winter!"


Så spurgte jeg hvem jeg skulle "bugge" i Danmark for at få dem hertil.. og de svarede:

"The record is on Sympathy For The Record Industry, meaning no one's promoting it at all! Seriously though, once we tour Europe there will be a press person I'm sure. Meanwhile, just keep salivating and spread the word around Scandanavia."


Se det har jeg så gjort indtil nu.. savlet ;)

vi er flere om idéen

(Opfølgelse på teksten "landsdækkende, på billigt papir, hver fjortende dag", 19. Jan.)

Klokken er ved at blive mange og mit lettere influenzaramte kranie har lidt svært ved at læse forumindlæg og den slags. Jeg vil sgu helst bare til køjs og få sovet den sygdom væk. Men hvad kan du egentlig bruge endnu et blog-agtig selvmedlidende indlæg om min egen elendighed og forhold til den til? Erik har begået selvmord i Krøniken! Fuck! Jeg havde på fornemmelsen at gerningen var lige på trapperne..

Jeg stødte lige på en tråd inde på anarkistforum.tk som omhandler forskellige idéer til et nyt provinsblad for venstrefløjen i DK. Jeg blev selvfølgelig ællevild da jeg så det. Jeg tænkte: Jubii! Så er det måske muligt at finde nogen flere skribenter og distributører til når det går løs med trykkeriet af vores (Juks-redaktionens) nye bladprojekt! Jeg manede mig selv til besindelse og læste videre.

De sidste par dage har jeg stødt på et nyt initiativ, som på mange måder har rigtigt meget tilfælles med vores planer om et nyt dansk undergrunds-nyhedsmedie. Det hedder Autovisen og det er startet af en gammel bekendt fra provinsen og en han kender. De er kommet igang med en hjemmeside til projektet og det ser rigtigt godt ud. Jeg vil være ærlig og sige at jeg følte en lille ærgelse da jeg faldt over Autoavisens hjemmeside. Jeg håber bare ikke at vi er for mange rundt omkring i landet som starter overilede projekter som i værste fald går hen og kuldsejles.
Det er en fuldstændig unødvendig ærgelse jeg følte, da den kun står i vejen for et fremtidigt samarbejde. Det er klart at mangfoldighed i medierne er af det gode og at jo flere der laver noget kreativt rundt om i DK jo bedre, men jeg føler lidt at vi vil være stærkest hvis vi står sammen. - Ok, jeg tror jeg snakker lidt i ring nu, eller jeg har måske lidt svært ved at udtrykke mig klart og følelsesdistanceret.
Virkeligheden er den at vi kunne starte det vildeste og bedste blad hvis vi var mange om at samarbejde på landsplan, og det er et sådant samarbejde og en sådan kommunikation, vi skal have sparket igang!

Jeg er ligeglad med hvad mediet hedder, som jeg skal gøre mit for kommer på benene. Jeg føler uundgåeligt en vis kærlighed for navnet `Juks´ og de andre idéer og navne mine kammerater og jeg selv har brainstormet over. Her kan nævnes "Ilde Hørt" og "Tempo" f.eks.
Resultatet af min læsning på forummet (anarkistforum.tk) blev et svar i debattråden med en afsluttende opfordring til folk om tage kontakt til mig, så vi kan få arrangeret et opstartsmøde. Denne opfordring gælder også til jer der læser med herinde - Skriv til mig på primsnabelajuks.dk hvis du vil have tilsendt en reklamemail for et muligt opstartsmøde/sammenkomst et endnu ikke fastsat sted i landet hvor vi så skal snakke om vores forskellige idéer og projekter og om hvordan vi kan hjælpe hinanden.

var lige forbi Zekes

Lørdag aften var jeg i Odense til re-union med mit højskolehold. På den solskinsrige søndag dagen derpå, besluttede jeg mig for at slå vejen forbi det politiske aktivitetshus Zekes, hvor jeg ikke har sat mine ben siden i sommers, da jeg flyttede fra Odense og tog på højskole. Det er et sted hvor jeg har haft mange gode stunder de sidste to år.

Det var et superfedt besøg. Mange vægmalerier pryder nu væggene i de før så halvkedelige lokaler. Bl.a. hyler Kaptajn Haddock "WE'VE HAD ENOUGH!" fra køkkenvæggens flotte billede, hehe. Jeg sad og fik en kop kaffe med et par kendte ansigter, og boy! hvor var det rart at være tilbage - At sidde og hænge ved baren igen og snakke henholdsvist seriøst og fyre platte vittigheder af!

Der har været en smule udskiftning i rækkerne blandt aktivisterne derovre, men det er vidst overvejende udskiftninger der har ført til det bedre. Den sløve druk-stemning som alt for ofte prægede Zekes før i tiden er ikke så dominerende længere, da mange af børne-"punkerne" vidst ikke dukker så meget op mere. Et par meget ideologiske folk som ofte snakkede en masse ihjel og kun viste sig i Zekes til et par møder engang imellem og ellers aldrig glimrer nu også ved deres fravær. Tilbage er nu folk som har deres daglige gang på stedet og det kunne man mærke. Lokalerne er blevet meget hyggeligere siden jeg var der sidst. Først nu kan man for alvor forsvare at kalde stedet en egentlig café.

De har sgu' også fået en boksebold! Den hænger fra en af stålbjælkerne i loftet..

"Kære Lille Pia"

Sjældent opstår der hos mig en lyst til at sende kædebreve rundt til folk, men jeg er lige stødt på hjemmesiden 440hz.dk, og det gav mig lyst til at smide det ud her. Jeg ved egentlig ikke hvornår siden er startet, men jeg fangede den via en nyhed på Modkrafts forside.

"Et netværk af engagerede mennesker, som til daglig arbejder indenfor film, medie, IT, samfundsanalyse og undervisning," har stykket en film sammen op til det kommende valg d. 8. februar. De kalder den "den første ikke-partipolitiske valgfilm," og den er faktisk ret underholdende og flot skruet sammen. Den er en opfordring til ikke at stemme Venstre eller Konservative ved valget, da de fører en vidtstrakt samarbejdspolitik med Dansk Folkeparti.
Jeg vil egentlig ikke fylde flere ord på.
Gå ind og se den, og tell-a-(borgerlig)-friend.

Filmen ligger i .wmv-format i tre forskellige opløsninger, så det er muligt at matche sin eventuelt langsomme modem-internetopkobling.

landsdækkende, på billigt papir, hver fjortende dag

Det sidste halve år har Juks stået stille. Det gider jeg snart ikke mere.

For et par måneder siden fik jeg pludselig en atypisk tankerække angående bladets fremtid. Jeg stillede mig selv spørgsmålet: Hvad hvis Juks kunne blive mere aktuelt, ja måske ligefrem et nyhedsmedie?
De sidste fire måneder har jeg gået på journalistik-linien på Kommunikationshøjskolen Vallekilde, og det er nok her jeg først for alvor har lært at sætte pris på ren faktualitet og varme aviser. Juks har indtil videre været en slags kunstudgivelse som kom på gaden ca. to gange om året og indholdet har været rimeligt udflydende. Hvad med en mere avis-agtig udgivelse som udkom hver fjortende dag overalt i DK?

Med den oprindelige Juks-udgivelse som jeg har været med til at lave de sidste to år, er jeg virkelig tilfreds. Patrick, Christian, mig og over halvtreds andre har leveret fem blade, som hver og ét havde fantastiske produkter i af den ene og den anden slags.
Men jeg er træt af at smide noget på gaden som folk blot siger er sjovt, kært eller flot klaret. Jeg vil være med til at lave noget som man glæder sig til kommer på gaden, som man glæder sig til at åbne en ny avis.

Jeg ved indtil videre ikke særligt meget om hvad andre synes om min idé. Jeg er heller ikke påbegyndt den store charmeoffensiv endnu, da jeg ikke er sikker på hvad jeg gerne vil have at projektet skal være. Jeg ved ikke om det skal erstatte Juks og adoptere navnet fuldstændig, eller om der skal findes et nyt navn, et helt nyt koncept og "værdisæt". Sikkert er det at det nye medie bliver mere politisk og konkret end Juks har været tidligere. Det startede jo som et helt apolitisk blad. Og så bliver der nok også mindre fokus på det visuelle og illustrative desværre, simpelthen p.g.a. pladsmangel og omkostninger. Ellers forestiller jeg mig reportager, anmeldelser, musikkalender, brok og satire side om side.
Ja, måske skal det nye medie have et nyt navn. Jeg har tænkt på `Tempo´, da det klinger sjovt af noget fra fyrrene/halvtredserne. Det lyder godt og giver fornemmelse af indhold og dynamik. Men det er et lidt kønsløst navn vil jeg måske mene og det er næsten synd at smide Juks-navnet væk er det ikk'?

Jeg har som sagt ikke snakket med mange om min idé endnu, ved kun at Patrick er med på den og Jesper vidst også var positiv. Jeg vil rigtigt gerne høre fra jer derude om i har nogle idéer og/eller gerne vil lege med i udviklingen. Jeg skal til at snakke i øst og i vest for jeg vil gerne have så mange som muligt med.
Indtil videre har jeg gået med et beskedent mantra inde i mit hovede. Det lyder: "I det nye medie skal vi ikke skrive hvad vi gerne ville have at vi ville læse. Vi skal skrive hvad vi gerne ville læse." Information f.eks. er en avis som mange er enige om er en god avis, men den er alligevel svær at tygge sig igennem og trægt uoverraskende. Det nye medie skal være kontant og kritisk. Vi skal ikke være bange for at "kritisere vores venner" om jeg så må sige, for er der noget vi har brug for er det mere saglig kritik af hinanden på venstrefløjen og i diverse subkulturer her i DK. Der skal ikke være plads til megen rygklapperi står det til mig, og det er jo ikke lige let at lave et sådant tidsskrift, hvis der nu er nogen som bliver sure på os, så er verden jo desværre lille.

  • For at opsummere min plan som den ser ud indtil videre (med forbehold for større omskrivninger), så går jeg med store tanker om en publikation der fylder en eller to dobbeltsidede og sort-hvide A4-sider. Den skal udkomme to eller fire gange om måneden og være gratis. Der skal være noget portobetaling af en art, men ellers skal den mest distribueres til diverse steder som kunne have interesse. her tænker jeg politiske steder, div. forretninger + spillesteder. Jeg forestiller mig et oplag på 800-1000 eksemplarer pr. udgave.

Kom endelig med kommentarer til denne post, eller skriv en mail til primsnabelajuks.dk

Root Down i Ungeren

Som jeg befandt mig der i danseekstase på de fedtede mørke gulvbredder i den store sal på første etage, tænkte jeg et kort øjeblik på om Ungeren med en nat som denne er på vej til at gå en lys fremtid i møde.

I går nat var der for anden gang Root Down. Jeg var der ikke første gang det blev afholdt, men jeg er der næste gang, skal jeg lige love for. De sidste par år har dancehall og ragga-musik fået godt vind i sejlene på den nordlige halvkugle. På Stengade og Rust ryster byens unge nu op til flere gange om ugen deres bagdele til disse negerrytmer, som alle taler om. Denne genre har sine rødder på Jamaica og især dér hører der en stærkt homofobisk indstilling til i miljøet omkring musikken. Dancehall'en er sexet, hård og lige på og her er der oftest ikke plads til bøsser. Flere kunstnere indenfor genren nærer et had til homoseksuelle og udtrykker det ofte i deres tekster og under koncerter.
Dette må siges at være en skamplet på en fed musikgenre. Netop det har nogle folk besluttet sig for at gøre noget ved og arrangeret en aften som Root Down part II - Reggae for Tolerance. Det blev til en aften med mange arter reggaemusik på flere energiniveauer med det til fælles at kunstnere med homofobiske budskaber var siet fra.

Arrangementet bestod af DJ-sets, rappere og diverse venner af den danske reggaescene som på Ungerens to scener hele natten igennem kort sagt bare lavede løjer i gaden, spillede deres yndlingsplader og i høj grad fik os alle til at synge med på dem.
Der var utroligt mange mennesker til festen. Da jeg kom til jagtvej 69 klokken tolv var der en halvtreds meter lang kø og jeg ventede en lille time på at komme ind. Jeg tror at det delvist havde noget at gøre med at Politiken samme dag havde en helsides artikel på s. 3 af `IByen´-tillægget der omhandlede initiativet. Men sikkert også fordi Root Down I var en stor succes, og rygter går jo heldigvis.

Jeg havde selv en masse tanker denne aften om Ungdomshuset. Jeg elsker virkelig stedet og har haft nogle dejlige stunder der, specielt under punkfestivallerne i foråret og om sommeren.
Root Down er et yderst velkomment initiativ efter min mening. Bagved min entusiasme over booking-gruppens fede måde at bryde med folks opfattelse af hvad for nogen fester som holdes på Jagtvej 69 ligger der også en lille skepsis gemt. Jeg har svært ved at putte ord på den.
Hvad jeg godt kan lide ved steder som Ungeren er at det idéelt set er muligt for alle at deltage og forme stedets aktiviteter efter deres smag og idérigdom . Og jeg tror at Root Down-lignende arrangementer virkelig skal til for at få brudt med billedet og skabt opmærksomhed og flere aktivister i huset. Jeg tvivler bare kort og godt på at der er meget `Ungerenaktivist´ gemt i de gymnasietøser jeg dansede rundt ved siden af i nat. Men så igen; Hvor meget `Ungerenaktivist´ er der egentlig gemt i mig selv, og kan man ikke bare komme og feste uden at være så dælens solidarisk hele tiden?

En aften som igår er uden tvivl blevet sablet ned forskellige steder. Jeg kan forestille mig udsagn som: "De holder dendér reggaeaften udelukkende for dens trendfaktor", og "Hold kæft hvor er der mange SMARTE trendsettere her i aften!" Måske går natten i glemmebogen som endnu et forsøg fra Ungdomshuset på at opnå Danmarks anerkendelse. Jeg håber det ikke.

Erobringsmodellen

Højskolerne er bestemt noget andet, end for bare ti år siden og
anderledes end i sin spæde ungdom i slutningen af 1800-tallet.
Men er filosofien om en eksamensfri og anderledes motiverende
skole ikke eviggyldig?



Vallekilde er en af de ældste højskoler i landet. Det var noget vi elever her på skolen (Vallekilde.dk) ofte blev påmindet om i starten af opholdet af vor forstander Troels Mylenberg. Foredragssalen kaldes blandt eleverne `kirken´, selvom den ikke tjener noget religiøst formål. Det er nok p.g.a. af dens arkaiske atmosfære, mørke trærelieffer og rækker af bænke til menigheden. Bygget i 1866, hvor højskoleelever ikke var unge som manglede fornemmelse af identitet, men bondeknægte der var analfabeter. Man tog på højskole for sangene, samværet og landbrugsuddannelsen og var fire om én tallerken, når der var vælling i spisesalen.

Idag har vi fag som Journalistik, Politik og Webdesign, og med hensyn til bespisningen har vi en overvældende buffet at vælge imellem hele tre gange om dagen. En buffet som vi ofte deler med et antal kursister, som opholder sig på skolen. Højskolerne i Danmark har nemlig trange kår og mangler i høj grad elever. Derfor driver mange skoler sideløbende kursusvirksomhed for firmaer og forskellige betalende grupper af pensionister og pædagoger, for at holde økonomien kørende.
Dette er mange skoler nødtvunget til, da regeringen i øjeblikket er i færd med at undergrave ideologien bag "livets skole". I en effektiv tid bliver der af højtstående politikere set skævt på skoler uden eksamensbeviser. Højskolens ideologi er for nylig blevet diskrediteret som uværdig til drift af en uddannelsesinstitution, og regeringen har nu, ved at afskaffe Kvote 2-ordningen fra 2007, sorteret højskoleophold fra de relevante forberedende uddannelsertil videre optagelse på landets universiteter. For at en uddannelse skal være givtig og legitim, skal man ifølge vores regering og deres kollaboratører have et eksamensbevis i hånden ved endt semester. Den slags gør højskolerne det ikke i.

Jeg så for nylig Enhedslistens kommentar til højskolesituationen og jeg synes at de har fat i noget af det rigtige. Her fordømmes en fremtid lige om hjørnet, hvor højskolerne i plovfurerne af V-K's fremtidsvisioner ser ud til blot at blive HF-skoler forsøgt tilsat en smule atmosfære.
Regeringens forslag om at indføre en højskolemodel med mere frie HF-institutioner grunder osse i en vis misundelse til den uanede frihed som højskolerne tilbyder og hvad en sådan uddannelse kan ende med af smukke resultater. Jeg ser store paraleller til den misundelse boligselskabet KAB ser ud til at føle overfor Christiania, når de vil begrunde deres opkøbsplaner af alle husene på Christiania. Jeg læste om fremtidsplanerne for Christiania i en artikel jeg for nylig har set i Weekendavisen (søg på ordene `fri stad?´ på forsiden for at finde artiklen, da ingen permanente links ser ud til at virke.) Her snakker journalisten med et par beboere på fristaden og med direktøren for KAB Jesper Nygård. Han siger i artiklen at han gerne med opkøbet vil have en fremtidens boligforening på Christiania, som er mindre kedelig og som ikke er som boligforeninger nu er flest, hvor man ikke ser så meget til hinanden og der ikke er noget liv imellem beboerne. Huslejen på det nye Christiania bliver selvfølgeligt skudt i vejret, så det hæves til højder nogenlunde tilsvarende dem i den virkelige verden omkring Staden.
Med Jesper Nygårds egne ord:
»Den der livsglæde og omsorg for hinanden skal ikke ødelægges. Deres sociale aktiviteter og omgangsform, som gør de skæve eksistenser til en del af hverdagen - alt det, som gør, at de fleste os godt kan lide at komme på Christiania - skal ikke ødelægges.«
Prøv da først Jesper, at få stablet en boligforening på benene med en smule atmosfære og se om det vil lykkedes, istedet for at lege endnu mere forsøgsterrarie med Christiania end godt er!

Jeg ser en parallel til den måde regeringen vil den på én gang både afslappede og entusiastisk højskole-ånd til livs på, og samtidigt `låne´ dens stemning og anderledes anskuelse og drysse den ud over en helt anden slags uddannelse, som regeringen føler vil blive bedre.

Hvad vil jeg med en sammenligning af højskolebevægelsen og Christiania? Svaret er vel at jeg synes at det er en skam at det skal være en institutions eller et områdes død at den/det har noget som nogle andre gerne vil have. Siden jeg begyndte her på Kommunikationshøjskolen Vallekilde har jeg aldrig oplevet en mere stressende og givtig skolegang. Elevens motivation skal grunde i egne ønsker om udfoldelse og frit fald og ikke i en lærers kryds på en blok. Visse rammer er nødvendige for at skole som samfund skal kunne fungere, men vigtigst af alt er udgangspunktet. Viser man eleven tillid istedet for at kigge ham over skulderen ser man hurtigt resultaterne. Det er hvad der sker her på min højskole. Her har vi visse rammer: Obligatorisk morgensang og gymnastik, faste dog fleksible retningslinier fastsat af lærerne og en stor indflydelse til os elever.

Det er godt at eksperimentere og én af mine pointe er NETOP at jeg ikke håber at hverken højskolerne eller Christiania skal have patent på fleksibilitet, åbenhed og tillid. Lad da folk starte nye, bedre skoler og boligforeninger i et væk. Det har vi brug for! Men realiseringen af disse ellers konstruktive og velmente tanker skal aldrig kaldes for noget andet end hvad det er. Put ikke etiketten højskole eller fristad på noget som indbefatter henholdsvis eksamenspensum og ejendomsret.
Er rammerne mere frie, så fører det et ansvar med sig, som er vigtigt for ens udvikling og indlæring. Højskolerne er frie institutioner hvor folk mødes og opbygger kompetencer ofte på et højere niveau end i gymnasierne, handelsskolerne eller på HF-kurserne. Da jeg gik i gymnasiet havde jeg konstant fokus på at give læreren hvad han ville have af svar og ellers holde mine fraværsprocenter nede. På den højskole jeg går på, går vi mere i dybden med tingene, end jeg nogen sinde har prøvet i en skoletime, som har den samme varighed. På det tørre plan har jeg osse læst og skrevet flere tekster de sidste tre måneder end jeg gjorde tre måneder i gymnasiet. End ikke haft en eneste sygedag endnu.

Som en afslutning vil jeg understrege: Fra år 2007 kan højskoleelever ikke længere få kvote 2-point til deres universitetsansøgning. Lad os håbe at det ikke afskrækker flere unge fra at vælge et halvt år på højskole. Og fra at stemme til næste valg..

Tragisk er det at det netop var venstrebønderne, der i højskolernes gryende dage var med til, at sætte gang i den store folkebevægelse, som skulle vare ved i lang tid. Tragisk at venstrebønderne i træsko og skjorter idag har fået stedfortrædere i jakkesæt bevæbnet med slipsenåle.

toilettet paa Normannenstrasse 1

Lige vendt hjem fra Berlin. Studieturen for mit hoejskolehold gik til denne "Hauptstadt Europas". Og hvor er det dog en fed by!
Det hele var lagt i skema, med en tilpas maengde blanke timer, hvor vi kunne goere hvad vi ville.
Jeg er traet af den stemning der har ligget i luften paa de sidste par "ungdoms"-gruppeture jeg har vaeret paa. Man glaeder sig umaadeligt meget til rejsen og forestiller sig i ugerne op til afgang hvorledes man paa denne uge i den udenlandske storby vil bade i en cocktail af kulturtilbud, afslappelse og horisontudvidelse.
Naar man endelig kommer derned, bliver indtrykket som efterlades for eftertiden ofte et af soevnmangel, rastloeshed og daarlig kommunikation med dem man rejser sammen med. Ofte vil man jo lave forskellige ting naar man er ude at rejse, og har folk ikke meget tid og overskud saa bliver de irritable.

Nu lyder det som lutter tortur denne tur til Berlin. Det var det selvfoelgelig ikke. Jeg blev desvaerre nogle gange noedt til at stikke lidt af fra de andre under turen, for bl.a. at kunne opleve nogle af de eks-besatte huse i Friedrichshain-kvarteret. Steder hvor der ikke kommer R'n'B ud af hoejtalerne og hvor der ikke dufter af Issey Miyake-parfume. Jeg var bl.a. forbi Sama-café i Samaritterstrasse, hvor der var en fed stemning. Her kom jeg hurtigt i snak med fremmed godtfolk, bl.a. stoedte jeg paa en som er kaereste med en pige jeg kender i Odense(!)

Turen til Berlin kom lidt til at staa i "undertrykkelsens" tegn, da vi hjemmefra havde beskaeftiget os en del med Tysklands fortid. Ute havde holdt foredrag om hendes opvaekst som system-trodsig praestedatter i Oesttyskland, og vi havde laert meget om den undertrykkelse som eksisterede i det tidligere DDR.
Da det nu var en studietur vi var paa, besoegte vi et par museer dernede. Et af dem som jeg sjaeldent vil glemme var Stasi-museet, som var beliggende i de oprindelige hovedkvarterer for Stasi i Oesttyskland. Det var et kaempe isoleret boligareal centralt beliggende i Berlin. Her havde flere hundrede Stasi-agenter deres gang for femten aar siden. Personalets boern gik i boernehaver inden for murene og de handlede i special-forretninger med af politiet beslaglagte og stjaalne varer og varer som den almene oesttysker ikke havde adgang til. Der var en virkelig saerlig stemning paa de gange og i de kontorer. Udover at moebelindretningen og de mange traepaneler gjorde bygningen uendeligt halvfjerdser- og Olsenbanden-agtig, saa stank der osse af fortid.





Nu vil jeg runde denne rejseberetning af.
Da jeg besluttede mig for at gaa mod udgangen af de gamle Stasi-hovedkvarterer, ville jeg lige trykke en lort paa et toilet. Det gik hurtigt op for mig at de havde beholdt den oprindelige toiletindretning, og at det eneste som var udskiftet var toiletpapirsholderen og saebeautomaten. Doerhaandtagene var af tyk sort plast og der hang et roedt badeforhaeng foran et brusebad bagved toiletbaasene. Det kan taelles paa en haand hvor faa gange jeg har oplevet en saa maerkvaerdig stemning som jeg gjorde der. Som jeg sad paa porcelaens-kummen paa fjerde sal i denne bygning, der engang havde huset alskins forfaerdeligheder, kiggede jeg ned i de samme fliser som hundredvis af Stasiofficerer havde gjort igenem tiden mens de ogsaa lavede lort.

..mere indhold på snapseland?

Hej fremmede. Dette er en kort meddelelse for at gøre folk opmærksomme på at alle (næsten) må skrive på snapseland hvis de lyster. Det er der indtil videre bare blevet gjort opmærksom på nederst her på siden med den ydmyge sætning: "Skriv med hvis du vil, spørg primsnabelajuks.dk" Offentligheden skal vide at vi, selvom der er et par aktive her på siden, stadig har brug for mere stof herinde, så send da en mail!
Kærligst.

STOP-DF i Odense ..og den sædvanlige faneproblematik

(Undskyld forsinkelsen af denne nyhed!)

Lørdag i sidste weekend (d.18. september) var der en sammenstimling i Odense af sortklædte unge fra hele landet. Solen skinnede og man glemte næsten at sommeren var på kraftigt tilbagetog, og at hr. og fru Jensen som sædvanligt ikke var dukket op.

Vi var vel mellem to- og trehundrede styks, som til de sædvanlige "Ing-en! ra-cis-ter! i! vo-res! ga-der!"-råb fandt sammen på den anden side af betjentene og de skumle folk med kasketter på hovederne, som gik og tog billeder.
Vi var der for at demonstrere mod Dansk Folkeparti i anledning af deres årsmøde, som de holdt i "Odense Congress Centre" på Ørbækvej. Dansk Folkepartis ungdom har i en årrække holdt deres møder i Odense på Grand Hotel. Der lykkedes det os at smide dem på porten, hvorefter de flyttede det til Fredericia, hvor vi osse holdt en manifestation samtidigt. I år valgte moderpartiet altså Odense som setting til deres sammenkomst og debat om fremtidsvisioner for Danmark.
Vores mod-demonstrationen gik super. Der var mennesker fra hele landet. Sædvanligvis gik man dog med den irritation, at demo'en egentlig burde ha' haft tre gange så mange mennesker i den. Demonstrationen skulle ganske enkelt bare vise afsky for den indflydelse Dansk Folkeparti har fået på vores lovgivning og i så fald burde der være EN DEL flere folk derude, som ville deltage på dagen sammen med os andre. Igen virker det nok for afskrækkende at de fleste af os er sortklædte og at vi evigt og altid er omringet af soldat-fade.

En anden stor irritation, og nok osse grund til at der ikke gik flere med os og råbte i gaderne den dag, har nok sin oprindelse i de sædvanlige røde og sorte faner og Internationale Socialisters slikkepinde-skilte, omhandlende alt fra `Frit Palæstina´ til `Bevar Christiania´. Ja, jeg synes at fokus en sådan dag skal være på Dansk Folkeparti. Så kan man sgu' lave en anden demo på et andet tidspunkt der fejrer socialismens fremtid eller fordømmer Israel - Misforstå mig ikke, men jeg blir bare så pissed når jeg ser det store potentiale i en demo blive spoleret med et finger-knips, ved at der er en 20-30 folk som føler, at deres faner for enhver pris (og til enhver anden sags ærgelse) ikke skal stå og samle støv i skabet på en sådan dag.
Jeg havde mens vi gik ned gennem gågaden en ophedet diskussion med en IS'er i Odense, som jeg kender. Hun var stærkt uenig i min fremlæggelse af det problem jeg ser i det flimrede billede de mange faner og skilte fra hele jordklodens brændpunkter giver. Hun sagde at min holdning var meget forældet, og at man idag for længst havde droppet de tanker og ved en lejlighed som denne, simpelthen gik på gaden for "mangfoldigheden." Jeg blev rimeligt provokeret af det hun sagde. Jeg ved sgu ikke om jeg er anarkist, kommunist eller liguster-fascist, men er der én ting jeg kan blive enig med mig selv om, så er det at vi desværre har en svag venstrefløj i DK for tiden, og er der én ting som kun forværrer situationen så er det f.eks. at stå og vifte med et `Free Mumia´-skilt til en antikrigs-demonstration.

Men jeg vil ikke skygge dette indlæg for meget med min generelle kritik af hvordan de fleste demonstrationer folder sig ud i praksis, for en fed dag var det virkelig sidste lørdag! Godt vejr og panserne holdt sig endda mere på afstand end de plejer. Derudover var der næsten ingen nazi-aktivitet i byen, kun lidt hærværk sent på aftenen hvor der var blevet smadret ruder i Café Zekés. De fleste nazister var nok oppe i Sverige og hjælpe deres svenske venner med at spinde smagløs propaganda på en mindehøjtidelighed for en nyligt dræbt dreng ved en togstation.
Ruderne blev smadret af nogle kujoner samtidigt med at de sidste af os fra demo'en som fandt sted i centrum af byen, havde valfartet til de nybyggede grill-arealer i Vollsmose, for at fejre den lange dag med et par bajere og nogle pølser på grillen, i lyset af sen-sommersolen.

Læs mere på:
http://www.zekes.dk/antidf/
http://www.antifa.dk/faf/

"Dag og Dåd er Kæmpe-Rim"

..står der på gymnastikbygningen på Kommunikationshøjskolen Vallekilde.
Jeg begyndte sidste søndag heroppe på skolen i Odsherred på Nordsjælland, og her er simpelthen en så givtig stemning blandt de ca. 35 andre elever og lærere i bygningen, som man næsten kan forestille sig.
Har kun boet her en uge nu, men hvad jeg i den tid har lært varsler godt for de næste fire måneder. Jeg regnede med at højskoleopholdet ville blive en slags hyggelig og kompetencegivende afslapningsskole, men det har i høj grad vist sig at være en større følelse end "bare" det, og jeg bliver gladere og gladere for den beslutning om at ta' herop dag for dag.

Her har man et pres i ryggen der kommer af at man føler sig så oprigtigt motiveret til at yde sit bedste i undervisningen, som man om muligt nogensinde har følt i den utroligt store del af ens liv hvor man har gået i skole. Læreren er der ikke for at han skal se om man nu gør tingene på en tilfredsstillende og eksamensbevis-givende måde, nej han er der for at hjælpe dig med at blive god til noget som han selv er god til, uden at det nødvendigvis skal læres på remser og rim. Jeg går på journalistlinien sammen med seks andre og har Niels Rohleder som lærer. Han har skrevet 16 år for Information og har derudover i flere bøger beskæftiget sig en del med det venstreradikale "miljø", samt forholdt sig kritisk til den tone om indvandrere som mange danske aviser lægger for dagen, ved selv at lave saglig journalistk på området.

Okey, nu skal det heller ikke blive lutter propaganda-materiale for min nye skole i får i denne omgang heroppe fra Lammefjorden. Arbejdet med Juks (#6) ligger for mig hele tiden i baghovedet og vil fylde mere, og det er lidt irriterende. Jeg føler en nødvendighed for at Juks skal ud, som det nu har gjort i snart to år, men her på dennehér skole har vi altid et-eller-andet som vi skal i løbet af den næste time og skal jeg skrive mails, kan jeg kun gøre det via webmail, for jeg har ikke har min egen puter med. Andet redaktions-relateret arbejde er sgu osse en hel del sværere at holde styr på her langt fra den gamle grå computer.
Der var oprindeligt deadline her d. 1. september, men indtil videre har jeg ikke lagt mere i Juks #6, end at motivere folk i øst og i vest, som jeg plejer, til at levere stof til os.
Vi har allerede en del, jeg tror der er til minimum 16 sider allerede nu, men jeg står ihvertfald lidt i en dødvande-situation lige nu, hvor jeg simpelthen skal afsætte et par timers planlægning og tråde-udredelse, inden jeg kan komme igang med at tænke på hvad vi egentlig mangler til sekseren og hvor i helvede vi skal trykke den. Vi kan muligvis drage fordel af højskolens faciliteter, dens muligvis favorable priser samt de samarbejdsmuligheder med de andre elever den frembringer. Patrick er jo osse lige begyndt på designskolen i Kolding, og dén kan sgu ikke kun være fyldt med usympatiske folk.

Tilfældig blah + skamløs FAAK plug.

Hey alle!

Nu har jeg ikke skrevet længe, og det skyldes jo intet mindre end en fabelagtigt dum webadmin på min skole og hans kærlighed til programmet Contentkeeper der blokerer næsten alle de sider jeg læser dagligt, under enten kategorien "Government Blocking List", "Entertainment", "Personel Beliefs/Cults", "Crime/Drugs" eller, ved grød, "Crime/Terrorism".

Nu har jeg så vadet ned på det lokale netsyndikat, hvorfra denne lille update kommer....

Da ingen andre har gjort det(og i den naive tro at andre end mig og de andre skribenter læser denne klumme), vil jeg gøre skamløs reklame for FÅK Danmark festivalen. D. 3-4. September vil der spille 30 af de værste bands i landet i ungdomshuset, Jagtvej 69. Kategori? Dansksproget punk rock.

Entreen er en flad ?(det plejer at være 40-50 spir pr. dag), og man er garanteret et vué over den dansksprogede druk/spasser-punk scene anno 2004! Det er også værd at bemærke at alle koncerter bliver harddisk-optaget og bliver til 2 live-LP'er engang i det nye år!

/TiASS.

politisk popmusik

En nye tendens har sneget sig ind i dansk pop-musik.
I øjeblikket bliver der -i hvert fald på P3- spillet musik med meninger som forholder sig kritisk til visse moderne tilbøjeligheder i vores samfund.
En fyr som hedder Christian Juncker har i år lavet et sommerhit som handler om hvad man ofte kalder "ligusterfascister", folk som generelt går mere op i højden af hækkene i det kvartér de bor i end hvor svært solen f.eks. har det ved at slippe ind og varme grundejerforenings-medlemmernes kolde hjerter. Sangen hedder "Mogens og Karen" og har nu været spillet hyppigt på Danmarks Radio i ihvert fald tre måneder.
Teksten går således:

Vi har nåletræer i stedet for pigtråd
Vi har giftige bær og en lukket dør
Vi har levende lys der tager livet fra dig
En sindsyg hund bag forhavens hegn

Sidste år så sent som i går
For første gang i 14 år
Danser vi en sjælden dans
Det er sjovt som tiden går

Vi hedder Mogens og vi hedder Karen
Vi bor lidt længere nede af vejen
Dig har vi aldrig fået hilst på
Du kunne nemt
Du kunne let komme for tæt på

Livet triller på larvefødder
Og alt det sure bliver sødere
Åh ja vi synker
I vådt brød... der bliver blødere

Vi hedder Mogens og vi hedder Karen...

Hvordan verden går i stå
Hvordan alle bliver så små
Når vi tier ting ihjel
Kan vi se dem gå igen
Men når vi snakker ting ihjel
Går de ligesom i sig selv

Vi hedder Mogens og vi hedder Karen

Det er altså dejligt at høre, synes jeg, når man en sur morgen åbner for radioen på arbejdet og får bekræftet at der osse er andre som synes at folk generelt er for angste og selvhævdende (kan man sige det??) på den ubehagelige måde. En sådan morgen bliver man en smule stærkere i troen på det gode samfund, eller hvad man skal sige. Bekræftelsen står især stærkt synes jeg, da den atypisk kommer i form af en popsang, og ikke f.eks. en punksang.

"Vi kan ikke vente, at kunst og aktiv politik skal indgå nogen brændende og intim forbindelse. Den gode propagandakunst må nødvendigvis blive undtagelsen. Derfor er det godt, at den frie kunst parallelt med den politiske strid har sin samfundsopgave: Revisionen af menneskenes åndelige krav til tilværelsen.(…) Kunstneren kommer derved til at arbejde på længere sigt end politikeren og får ikke den aktuelle betydning. Han er som det korn, der sås under en levnedsmiddelkrise. Det nytter ikke, man beklager, det går fra i den aktuelle situation. Der skal sås."
(Kritisk Revy 1928)

For at kalde det en tendens, det med at der pludselig bliver spillet sange i dansk radio hvor teksterne er værd at lytte til, skal jeg komme med et eksempel til: Det er såmænd Outlandish, som for et stykke tid siden indspillede en version af protest-sangen "Man Binder Os på Mund og Hånd." Som de fleste nok ved er sangen skrevet af PH (Poul Henningsen) i 1940 under nazi-Tysklands besættelse af Danmark, og den slap som system-kritisk sang kun knebent gennem censur-instanserne, da det var svært at hænge noget konkret på den og gøre den illegal. Den kunne nemlig tolkes meget løst. Dog blev mange rørt af hans tekst og den blev derfor et kæmpe hit.
"Gribe efter blanke ting
vil hvert et grådigt lille barn.
Binde andre med en ring
gør man som helbefarn.
Tænk hvor har man stået tit
og delt et vindusparadis.
Helle, helle det er mit!
Og livet går på samme vis:
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusen stramme bånd,
og det er besværligt at flagre sig fri.
Vi leger skjul hos en, som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej.
De ord, vi svor med hånd og mund,
de gælder kun den korte stund,
til glæden er borte og alting forbi.

Kærlighed og ægteskab,
hvad kommer de hinanden ved?
Kærlighedens tomme gab,
til kæben går af led.
Elskov er den vilde blomst:
I gartnerhænder går den ud.
Skærmet får den sin bekomst,
men blomstrer hedt i storm og slud.
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusen stramme bånd,
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle kærtegn er en flugt
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes tvungne fortrampede sti.
Du må ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den svimle stund,
det netop er kysset fra dig jeg ka´ li.

Møde hvad der venter os,
og ingen vé, hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods,
hva der så forestår.
Glad ved hver en venlighed,
men uden tro, at det bliver ved.
Søge fred, i det vi véd,
at vi har ingen krav på fred.
Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne, når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl.
Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund,
at drømme om frihed blir aldrig forbi."

Hvorfor Outlandish har valgt at indspille en R n' B-version af den gamle følelsesladede sang fra nazi-tiden har de ikke udtalt sig om (nogen steder jeg kunne opsnappe), men jeg kan ikke undgå at drage konklusionen at det må have noget at gøre med det olme samfund som bliver/er blevet resultatet af den angstbølge verden over, som er en konsekvens af 11.september for tre år siden. - Soldater og politibetjente har verden over fået markant længere snor, som følge af denne massepsykose hvor flertallet nærmest hellere vil råbe TERRORIST én gang for meget end en gang for lidt. Måske har Outlandish bare indspillet klassikeren som en odé til det gamle Danmark ? Det var vidst trods alt én af de sange de sang til "Rock n' Royal" i Parken her i foråret, overfor vores kommende regentpar og 40.000 andre lykkelige mennesker.

Thumbs up til den del af den gode pop-musik hvor teksten bærer præg af eftertænksomhed og interesse i musikernes omgivelser!!

de onde borgere KAN stoppes

I England har myndighederne nu taget et nyt skridt for at gøre livet mere sikkert for "the average Joe." Næste gang man skal betale 500 bops for at få fornyet sit pas, MÅ MAN IKKE SMILE PÅ BILLEDET! Jeg troede at det var lyv da jeg først læste det på "neils' world", en web-log mest omhandlende internet-relateret software, men osse en smule om hans arbejde og interesse indenfor menneskerettigheder og antifacisme, men det viste sig at være ligeså sandt som de sidste par års skrækkelige lovændringer kloden rundt.

"This is annoying. As of today, Brits will not be able to smile on their passport photos. All new passports and renewals will require you to have a “neutral expression”, as smiling can disrupt the operation of facial scanners which match you to the biometric data that will be in future passports."

De fleste af disse lovændringer bliver begrundet som konsekvenser af den dag de 15 Saudi-arabere (kun fire folk med anden national oprindelse!) angreb World Trade Center og det amerikanske forsvars hovedkvarter med passagerfly. Har i glemt d. 11. september 2001? Arj, jeg tænkte nok i ikke havde ligget på den lade side ;]
Folk ved roret verden over (som har andre til at skrive paragrafferne ((som de ikke selv læser)) for deres undersåtter) mener fortsat at færre rettigheder til borgerne vil mindske risikoen for terrorangreb. Jeg vil mene at de fleste terrorangreb i verden netop er udført af mennesker som er vrede fordi de føler at de ikke bliver hørt i deres sag. Terrorangrebene blir vel at mærke udført af dem af de vrede mennesker som ikke har adgang til et nationalflag og et par tanks/helikoptere - Alt andet kan jo ikke være terroriserende virksomhed (suk..)

Jeg får vand i munden når jeg tænker på at den danske lovgivning FUNDAMENTALT blev ændret ved den nu efterhånden gamle `terrorpakke´. Der er ingen tvivl om hvem der var den stærke dreng i klassen efter 11.september.
Imens bliver ganske normale kriminalsager i Danmark, eller mistanken om den slags aktivitet, behandlet grundigere og demonstranter på gaden tacklet som kriminelle. Britterne må nu ikke længere smile på deres pas fordi at det forvrænger deres ansigt så eventuelle ansigtsscannere i nærheden ikke kan udføre deres arbejde præcist nok.

HVÆSERNE MENER

"Pens.agronom Erling Brokendorf, Tværvej 13, Vrissenbjerg, skriver:
Så er det sædvanlige hylekor af højpanede, foræltede, københavnerkloge `eksperter´ på banen igen med deres klynkeri, fordi "alt for få har søgt ind på de humanistiske uddannelser".
Og hvor er det også bare forfærdeligt, hvis vi om nogle år skulle komme til at mangle et par forskere i `Samlivsformer på Nordkalotten i det 13. århundrede´ eller `Indiansk barfodsdans og dens betydning for den sproglige udvikling blandt analfabeter på Påskeøerne´. Det vil næsten ikke være til at bære. For ikke at tale om hvor forfærdeligt det ville være, hvis der ikke er nok mænd, der søger ind til Den Kongelige Ballet, for hvad skulle vi dog gøre uden alle disse dansende bøsser i gamachestrømper, som kan spjætte rundt på scenen og sprede aids, som det passer dem, mens vi andre må slide og pukle hver eneste dag for at få råd til vægtafgiften og de tårnhøje benzinpriser.
Næh, Danmark ville utvivlsomt gå i stå uden disse `samfundsstøtter´. Så hellere mangle i vejingeniører og mekanikere, selvom det er dem der holder hjulene i gang. For i dagens Danmark er bilismen lagt for had, og derfor kan vi naturligvis ikke ha, at det skal være let at få bilen repareret endsige at køre i den. Men det er naturligvis i orden, at registreringsafgiften er så høj, at vi betaler for tre biler, hver gang vi køber én, for vores penge fejler sandelig ikke noget, uha nej, dem kan staten sandelig godt bruge i en tid, hvor andengenerationskriminelle fra Bistandbul og nærliggende omegn drøner rundt i vore gågader i stjålne biler og spreder skræk og rædsel blandt blomsterkummer og tøjstativer.
Hurra for den danske pladderhumanisme!
ATS - At Tænke Sig - Bagsiden af Politiken Søndag d. 1.August"

ER ATS dog ikke noget af det sjoveste?! Det gjorde absolut ikke læsningen mindre sjov at jeg lige havde læst et læserbrev af Dansk Folkepartis Jesper Langballe i Jyllands-posten som omhandlede en bynavne-problematik.. Det var lidt den samme tone som blev brugt deri.

Kunsten at omgaas Mennesker

Lige vendt hjem fra et overvældende K-town. Kender i det når man har været på festival eller det er dagen efter juleaften, at man har en følelse af tomhed i hovedet. Følelsen er en mystisk blanding af livsrus og depression. Jeg er ikke i stand til eller jeg har ikke rigtigt lyst til, på nuværende tidspunkt, at berette noget her på siden om K-town-festivallen. jeg håber at der er nogle af de andre skribenter som kaster sig ud i det, da der var flere tilstede. Jeg vil istedet bringe en nøjsommeligt overskrevet tekst fra en bog min far viste mig her igår som er ualmindeligt sjov. I kan godt forvente flere tekstuddrag fra bogen fremover da jeg synes den er fandenivoldsk morsom og lærerig.. I skal have jer for øje når i læser teksten at den er skrevet helt tilbage i år 1790, altså før UTROLIGT meget af den kulturelle historie som har formet vores nuværende vestlige samfund overhovedet havde udspillet sig. Friherre von Knigge har efter min mening fat i nogle essentielle ting her, og ikke nok med at han er forud for sin tid, eller hvad man vil kalde det, så er han heller ikke lige til at smide i en kasse hvor der står "konservativ" på. Friherre von Knigge, som er forfatteren bag bogen "Kunsten at omgaas Mennesker", er ikke lige den mest normale kniv i skuffen.


`Kunsten at omgaas Mennesker´
af Friherre Adolph von Knigge
Tredje Kapitel, Omgang med Hof-Folk og dets Lige - afsnit 6

"Forøvrigt tilstaar jeg -mellem os sagt- at den Tone, der nu for Tiden saa temmelig gennemgaaende har indsneget sig hos vor Ungdom i den fine Verden, slet ikke behager mig saa godt som den, der var den herskende for en snes Aar siden.
Mange af de unge Mennesker forekommer mig upolerede. Det synes mig, som om de sætter en Ære i at krænke Blufærdighed, Høflighed og Delikatesse, at være stumme og ubehagelige overfor Damer og Fremmede, at savne Smag, hvad deres Ydre angaar, at springe omkring uden nogensomhelst Ynde, naar det gælder Dans, at gaa rundrygget og skævt, ikke at lære noget grundigt, trods al den umage, nutidens Opdragere gør sig, og trods de udemærkede Eksempler, der bliver givet Ungdommen i Høflighed, Beskedenhed og Dømmekraft.
Der kan ganske vist endnu findes Spor af gammel Slendrian, af Tvang og Stivhed i Omgangslivet fra ældre Tid tilbage, og det er godt, at noget saadant forsvinder, men et fint Væsen er ikke Stivhed, forbindtlig Høflighed og Opmærksomhed er ikke Slendrian, Ynde ikke Tvang, sand Kundskab og virkelig Dygtighed ingenlunde Pedanteri.
- Man ser på disse Nutidens unge Mennesker, hvorledes Overmættelse, Lede og Kedsomhed staar at læse på deres tidligt furede Pander, hvor ude af Stand de er til at blive glade af Sjæl og Hjerte og hvorledes de i de skønneste Aar af deres Liv allerede føler Lede ved Ungdommens uskyldige Glæder.
Jeg haaber dog at dette snart atter bliver bedre og at man med Stolthed maa kunne opvise en elskværdig velopdragen Ungdom indenfor alle Klasser og Stænder."

Moderne Antennebehov i Provinsen


Der ligger et hus i Fraugde Kærby uden for
Odense som har en meget stor antenne.

Eneboer

Naget af dårlig samvittighed over min ringe og sporatiske indlæg til denne side, vil jeg ny skrive lidt om min nye tilværelse som eneboer.

per 1. juni flyttede jeg på kollegie, hvor jeg har værelse de næste 3 mdr. (det er alt de under folk der ikke er i uddannelse) værelset er dobbelt så stort som det forrige værelse. og jeg har indrettet så spartansk så muligt, der ikke er noget til at distraherer mig i at (forsøge at) lave stor grafisk kunst. jeg har (lys)bord, stol, seng, computer m. følgende programmer Streamline, Photoshop, Illustrator. musikanlæg (musik) and diverse tegne/trykke/perle remedier. + 5 bøger jeg gerne vil læse. Alt andet er blevet deponeret hos de gamle på ubestemt tid.

Jeg er begyndt at værdsætte min nye eneboer tilværelse, og jeg er glad for at jeg kun har minimal kontakt med de andre beboere på kollegiet, da jeg arbejder tors. og fre. hele weekenden til midnat i Tivoli og sover svine-længe når jeg hellers har fri.
dette begrænser dog også mine muligheder for at gå til koncerter og lignende.

Hvis jeg endelig for lyst til menneskelig kontakt kan jeg smutte over til to nære gamle venner (der også residerer på kollegiet), som altid er glade for man dumper forbi, men (lykkeligevis) sjældent forstyrrer en da de er travlt optaget af hårde studier.

Ironisk er det nok så at det eneste jeg har fået lavet indtil nu er et logo for nogle dj's...

luv christian

vi fryder os over et hus i aalborg

Et sted i Danmark ligger et hus med åbne døre gemt, hvor man kan opleve sjældne og gyldne koncerter, spise lækker mad og dertil drikke veganske white russians for en tyver(!)

Her i weekenden var Jesper og Niels til koncert på 1000fryd i Aalborg
med fransk-canadiske Vialka og det kinesiske punkband SDL.
Niels tog blaffeturen fra Odense til Aalborg (for første gang) med største held - det lyder som det rene opspind, men han blev samlet op uden for Odense af bandbussen fra Åh-abe-koncerterne..! Gruppen bestående af seks århusianere havde lige spillet på dyreskuepladsen i Odense til den første af en række af muskelsvindfondens Åh-abe-koncerter for 25.000 skrigende unger og var på vej hjem til Århus i en næsten tom bus med kolde bajere og slik fra muskelsvindfonden.. altsammen godter og selskab som kom Niels til gode. Hvilket surrealistisk held! Nå, men han kom til Aalborg v.h.a. et skilt mens Jesper havde penge til en togbillet fra Roskilde, hvor han havde været til koncert aftenen inden. Jesper havde penge til billetten af den ydmyge grund at han havde fundet 1.500,- (!) danske kroner liggende på fortovet i smilende kontanter dagen inden. De sku' drikkes op, hvilket der også gjordes et tappert forsøg på i Roskilde, men der var stadig penge at smide på fadøl og nordsøolie i Aalborg. Og mens vi gjorde et forsøg på at tømme baren (det lykkedes ikke) spillede SDL.
Disse kinesiske punkrockere kunne deres klassikere. Næsten old school, men med masser af energi og gå-på-mod. De spillede fedt, selvom trommerne blev lidt ensformige undervejs. Og der var da også lidt teenager-liebe over det til tider og alligevel et fedt show. Og -hey!- hvor tit hører man kinesisk punk?
Vialka var intense. Der er lidt uenighed om kategorien, men "turbo-folke-hardcore-stammedans med fransk sang, og så bare derudaf" er et begreb vi er enige om at definere deres koncert med! Vi har vist aldrig set noget lignende...meget fedt. Vialka er en duo, mand og kvinde, gutten på el-bas, tøsen på trommer. Hun spillede som den tasmanske djævel. Fuld knald på, og så med et sprødt diskant bas-spil fra fyren. Meget teknisk dygtige og en virkelig fed koncert, hvor vi fyrede den max! Og købte begge deres nyeste album "The Republic of The Bored and Boring". Albummet er trykt som et pas i en plastiklomme med en mini-CD inde i det foldede pas.. Længe leve lir.

Arrangementet vi overværede denne aften er blot et enkelt af en stor gruppe koncerter, dj-aftener, folkekøkkener og andre unikke arrangementer som finder sted med korte mellemrum på 1000fryd i Aalborg. Det virker på os, efter denne weekends oplevelser, som et mysterie at der ikke er mere bred snak rundt om i landet om dette venstrefløjs-aktivitetshus og koncertsted, som har eksisteret i omkring tyve år og virkelig er en perle af et sted.
Vi blev søndag eftermiddag med delirium tremens (dranker-rystesyge red.) i kroppen vist rundt i hele huset af P. Han fortalte os om husets historie og planer for fremtiden. Det eneste krisepunkt som han tilkendegav var "problemet" at baren i huset simpelthen var FOR god og FOR succesfuld. P ønsker forståeligt nok at 1000fryd skal være andet end en venstrefløjsbodega, men lidt af et luksusproblem ville nogen nok kalde det, kender man til de heftige interne og eksterne slagsmål der ofte udkæmpes når man prøver at drive et aktivitetshus/fristed.
1000fryd har både biograf, musikøvelokaler, lydstudie samt ateliér! Rundvisningen i det store hus var næsten for meget af det gode for os to ex-københavnersnuder. Her til sommer eller efteråret åbner de tilmed osse en Info-shop med gratis internetcafé, bogsalg og musikdistribution. Her bliver der osse en lille scene og der gøres plads til nye typer aktiviteter i huset som lyrisk oplæsnings-scene samt foredrag og sådan. - Vi venter spændt på udviklingen og selvom der er allerhelvedes langt til Aalborg, bliver distancen kortere og kortere efter man har oplevet scenen og gæstfriheden deroppe.

*Afslutningsvis må vi ta' os selv til hovedet os sige at det ikke er hver dag man falder over 1.500,- på gaden til at drikke op og for den sags skyld får et lift af Åh-abe-bandbussen..

(forfattet i samarbejde med yukse red.)

En mærkelig affære

Jeg var til after partæ efter din-mor-er-en-luder ateliecrawl i københavn, det var en dejlig lille gardton-partæ på en sidegade til Istedgade og jeg ankom cirka klokken 1, hen ad 3 tiden efter festen var ankom der to kranis-panis (useje politibetjente red.) som gik rundt men var alt i alt meget fredelige. Så efter de havde været fredelige et stykke tid begyndte folk at sætte stickers på ryggen af dem og så skulle festen lukkes (det hjalp heller ikke at der var en eller anden stiv abe der faldt over en af de to kranis-panis.

det endte med at de to fredlige panis var blevet til tre Golf-vogne og to politibiler fyldt med kranis-hidsigheds-panis. jeg gik hjemad da folk begyndte at råbe "kan i huske Benja" efter dem...

Ældre posts