Kunsten at omgaas Mennesker

Lige vendt hjem fra et overvældende K-town. Kender i det når man har været på festival eller det er dagen efter juleaften, at man har en følelse af tomhed i hovedet. Følelsen er en mystisk blanding af livsrus og depression. Jeg er ikke i stand til eller jeg har ikke rigtigt lyst til, på nuværende tidspunkt, at berette noget her på siden om K-town-festivallen. jeg håber at der er nogle af de andre skribenter som kaster sig ud i det, da der var flere tilstede. Jeg vil istedet bringe en nøjsommeligt overskrevet tekst fra en bog min far viste mig her igår som er ualmindeligt sjov. I kan godt forvente flere tekstuddrag fra bogen fremover da jeg synes den er fandenivoldsk morsom og lærerig.. I skal have jer for øje når i læser teksten at den er skrevet helt tilbage i år 1790, altså før UTROLIGT meget af den kulturelle historie som har formet vores nuværende vestlige samfund overhovedet havde udspillet sig. Friherre von Knigge har efter min mening fat i nogle essentielle ting her, og ikke nok med at han er forud for sin tid, eller hvad man vil kalde det, så er han heller ikke lige til at smide i en kasse hvor der står "konservativ" på. Friherre von Knigge, som er forfatteren bag bogen "Kunsten at omgaas Mennesker", er ikke lige den mest normale kniv i skuffen.


`Kunsten at omgaas Mennesker´
af Friherre Adolph von Knigge
Tredje Kapitel, Omgang med Hof-Folk og dets Lige - afsnit 6

"Forøvrigt tilstaar jeg -mellem os sagt- at den Tone, der nu for Tiden saa temmelig gennemgaaende har indsneget sig hos vor Ungdom i den fine Verden, slet ikke behager mig saa godt som den, der var den herskende for en snes Aar siden.
Mange af de unge Mennesker forekommer mig upolerede. Det synes mig, som om de sætter en Ære i at krænke Blufærdighed, Høflighed og Delikatesse, at være stumme og ubehagelige overfor Damer og Fremmede, at savne Smag, hvad deres Ydre angaar, at springe omkring uden nogensomhelst Ynde, naar det gælder Dans, at gaa rundrygget og skævt, ikke at lære noget grundigt, trods al den umage, nutidens Opdragere gør sig, og trods de udemærkede Eksempler, der bliver givet Ungdommen i Høflighed, Beskedenhed og Dømmekraft.
Der kan ganske vist endnu findes Spor af gammel Slendrian, af Tvang og Stivhed i Omgangslivet fra ældre Tid tilbage, og det er godt, at noget saadant forsvinder, men et fint Væsen er ikke Stivhed, forbindtlig Høflighed og Opmærksomhed er ikke Slendrian, Ynde ikke Tvang, sand Kundskab og virkelig Dygtighed ingenlunde Pedanteri.
- Man ser på disse Nutidens unge Mennesker, hvorledes Overmættelse, Lede og Kedsomhed staar at læse på deres tidligt furede Pander, hvor ude af Stand de er til at blive glade af Sjæl og Hjerte og hvorledes de i de skønneste Aar af deres Liv allerede føler Lede ved Ungdommens uskyldige Glæder.
Jeg haaber dog at dette snart atter bliver bedre og at man med Stolthed maa kunne opvise en elskværdig velopdragen Ungdom indenfor alle Klasser og Stænder."

Moderne Antennebehov i Provinsen


Der ligger et hus i Fraugde Kærby uden for
Odense som har en meget stor antenne.

Eneboer

Naget af dårlig samvittighed over min ringe og sporatiske indlæg til denne side, vil jeg ny skrive lidt om min nye tilværelse som eneboer.

per 1. juni flyttede jeg på kollegie, hvor jeg har værelse de næste 3 mdr. (det er alt de under folk der ikke er i uddannelse) værelset er dobbelt så stort som det forrige værelse. og jeg har indrettet så spartansk så muligt, der ikke er noget til at distraherer mig i at (forsøge at) lave stor grafisk kunst. jeg har (lys)bord, stol, seng, computer m. følgende programmer Streamline, Photoshop, Illustrator. musikanlæg (musik) and diverse tegne/trykke/perle remedier. + 5 bøger jeg gerne vil læse. Alt andet er blevet deponeret hos de gamle på ubestemt tid.

Jeg er begyndt at værdsætte min nye eneboer tilværelse, og jeg er glad for at jeg kun har minimal kontakt med de andre beboere på kollegiet, da jeg arbejder tors. og fre. hele weekenden til midnat i Tivoli og sover svine-længe når jeg hellers har fri.
dette begrænser dog også mine muligheder for at gå til koncerter og lignende.

Hvis jeg endelig for lyst til menneskelig kontakt kan jeg smutte over til to nære gamle venner (der også residerer på kollegiet), som altid er glade for man dumper forbi, men (lykkeligevis) sjældent forstyrrer en da de er travlt optaget af hårde studier.

Ironisk er det nok så at det eneste jeg har fået lavet indtil nu er et logo for nogle dj's...

luv christian

vi fryder os over et hus i aalborg

Et sted i Danmark ligger et hus med åbne døre gemt, hvor man kan opleve sjældne og gyldne koncerter, spise lækker mad og dertil drikke veganske white russians for en tyver(!)

Her i weekenden var Jesper og Niels til koncert på 1000fryd i Aalborg
med fransk-canadiske Vialka og det kinesiske punkband SDL.
Niels tog blaffeturen fra Odense til Aalborg (for første gang) med største held - det lyder som det rene opspind, men han blev samlet op uden for Odense af bandbussen fra Åh-abe-koncerterne..! Gruppen bestående af seks århusianere havde lige spillet på dyreskuepladsen i Odense til den første af en række af muskelsvindfondens Åh-abe-koncerter for 25.000 skrigende unger og var på vej hjem til Århus i en næsten tom bus med kolde bajere og slik fra muskelsvindfonden.. altsammen godter og selskab som kom Niels til gode. Hvilket surrealistisk held! Nå, men han kom til Aalborg v.h.a. et skilt mens Jesper havde penge til en togbillet fra Roskilde, hvor han havde været til koncert aftenen inden. Jesper havde penge til billetten af den ydmyge grund at han havde fundet 1.500,- (!) danske kroner liggende på fortovet i smilende kontanter dagen inden. De sku' drikkes op, hvilket der også gjordes et tappert forsøg på i Roskilde, men der var stadig penge at smide på fadøl og nordsøolie i Aalborg. Og mens vi gjorde et forsøg på at tømme baren (det lykkedes ikke) spillede SDL.
Disse kinesiske punkrockere kunne deres klassikere. Næsten old school, men med masser af energi og gå-på-mod. De spillede fedt, selvom trommerne blev lidt ensformige undervejs. Og der var da også lidt teenager-liebe over det til tider og alligevel et fedt show. Og -hey!- hvor tit hører man kinesisk punk?
Vialka var intense. Der er lidt uenighed om kategorien, men "turbo-folke-hardcore-stammedans med fransk sang, og så bare derudaf" er et begreb vi er enige om at definere deres koncert med! Vi har vist aldrig set noget lignende...meget fedt. Vialka er en duo, mand og kvinde, gutten på el-bas, tøsen på trommer. Hun spillede som den tasmanske djævel. Fuld knald på, og så med et sprødt diskant bas-spil fra fyren. Meget teknisk dygtige og en virkelig fed koncert, hvor vi fyrede den max! Og købte begge deres nyeste album "The Republic of The Bored and Boring". Albummet er trykt som et pas i en plastiklomme med en mini-CD inde i det foldede pas.. Længe leve lir.

Arrangementet vi overværede denne aften er blot et enkelt af en stor gruppe koncerter, dj-aftener, folkekøkkener og andre unikke arrangementer som finder sted med korte mellemrum på 1000fryd i Aalborg. Det virker på os, efter denne weekends oplevelser, som et mysterie at der ikke er mere bred snak rundt om i landet om dette venstrefløjs-aktivitetshus og koncertsted, som har eksisteret i omkring tyve år og virkelig er en perle af et sted.
Vi blev søndag eftermiddag med delirium tremens (dranker-rystesyge red.) i kroppen vist rundt i hele huset af P. Han fortalte os om husets historie og planer for fremtiden. Det eneste krisepunkt som han tilkendegav var "problemet" at baren i huset simpelthen var FOR god og FOR succesfuld. P ønsker forståeligt nok at 1000fryd skal være andet end en venstrefløjsbodega, men lidt af et luksusproblem ville nogen nok kalde det, kender man til de heftige interne og eksterne slagsmål der ofte udkæmpes når man prøver at drive et aktivitetshus/fristed.
1000fryd har både biograf, musikøvelokaler, lydstudie samt ateliér! Rundvisningen i det store hus var næsten for meget af det gode for os to ex-københavnersnuder. Her til sommer eller efteråret åbner de tilmed osse en Info-shop med gratis internetcafé, bogsalg og musikdistribution. Her bliver der osse en lille scene og der gøres plads til nye typer aktiviteter i huset som lyrisk oplæsnings-scene samt foredrag og sådan. - Vi venter spændt på udviklingen og selvom der er allerhelvedes langt til Aalborg, bliver distancen kortere og kortere efter man har oplevet scenen og gæstfriheden deroppe.

*Afslutningsvis må vi ta' os selv til hovedet os sige at det ikke er hver dag man falder over 1.500,- på gaden til at drikke op og for den sags skyld får et lift af Åh-abe-bandbussen..

(forfattet i samarbejde med yukse red.)

En mærkelig affære

Jeg var til after partæ efter din-mor-er-en-luder ateliecrawl i københavn, det var en dejlig lille gardton-partæ på en sidegade til Istedgade og jeg ankom cirka klokken 1, hen ad 3 tiden efter festen var ankom der to kranis-panis (useje politibetjente red.) som gik rundt men var alt i alt meget fredelige. Så efter de havde været fredelige et stykke tid begyndte folk at sætte stickers på ryggen af dem og så skulle festen lukkes (det hjalp heller ikke at der var en eller anden stiv abe der faldt over en af de to kranis-panis.

det endte med at de to fredlige panis var blevet til tre Golf-vogne og to politibiler fyldt med kranis-hidsigheds-panis. jeg gik hjemad da folk begyndte at råbe "kan i huske Benja" efter dem...

Vi gir aldrig op!

Her er så Tias, der midt i havearbejde og øldrikning vil gi en hurtig update:

Jeg tog fanme også til Svendborg blot for at høre 6 bands alle med en halv hjerne nok ville kalde talentløse og intetsigende - Men, da dette kriterie ikke er et jeg opfylder, tog jeg afsted med højt humør, og for fanden hvor jeg ikke fortrød det! Jeg tog fra københavn klokken fire fra min nevøs dåbsreception(og fri druk/sprut, hvilket jeg selvsagt var lidt stram over), gik til husum station i lorte fucking regnvejr på kun 20 minutter, hvorefter turen gik til nyborg. På vejen mødte vi de prominente kbh lortepunkere Jon og Mia, der dog blev smidt af på toget mod Nyborg, og vi så dem ikke resten af weekenden, så de nåede nok aldrigt frem.

Resten af turen foregik med et par hyggelige typer fra Århus+provinser, og vi kom til Svendborg i tide til IKKE at høre Skråt Op(Patricks band), og det var naturligvis ærgeligt, men resten af bandsne skuffede sgu ikke.

(Nævnt i orden af spille-rækkefølge, sådan som jeg husker den. Der er -uden tvivl- fejl da jeg blev så stiv at jeg ikke husker meget mere end koncerterne selv. Ret mig endeligt.)

Hærværk: Frederecia's fedeste band fyrede den af med 400 kilometer i timen, og selvom jeg havde travlt med at hilse på mine fyn-homies fik jeg da del i en hård pogo(endskønt Storm bemærkede straks efter at jeg "ikke gav den særligt hårdt"(ret mig lige hvis det er forkert Danni, husker ikke så meget)). Deres optræden var, som altid tør jeg næsten sige, rigtigt fed.

The WAD'ers: Frontmanden sejlede ud på scenen iført sin trademark tuborg nisse-BZ-hue, og(efter han beklagende informerede mig om at WAD'ers ikke spiller "Stakkels Lille Hund" mere.. HVAD FANDEN HAR DE GANG I?) spillede en rasende fed koncert. "Urin" og "8xSkater Flemming" faldt i hak og sendte folk ud i en vild og blodig pogo.

Under Al Kritik: Storm og holdet spillede en fed koncert, inklusive de udødelige klassikere "5.A" og "Fobi-Fobi" - Den manisk-paniske polkapunk skuffede ikke, og deres nye trommeslager kan fanme sit lort.

A-Kassen(Back in Nam?): Nis-Pis lagde stilen med en grov og ikke helt ucharmerende vokal(okay, det lød lidt af lort), og Back In Nam spillede så gennemført støj-lorte-punk at man helt kan mærke nostalgien fra firserne.

No Fucking Talent: Det jydske smadderband var en af de ting jeg havde set frem til, da jeg desværre missede dem på FAAK festivallen tilbage i Maj 2003. De skuffede ikke, og udover deres FÅK-plade nummer "Amok Igen"(som jeg aldrigt har brudt mig så meget om) spillede de en monster fed hade-druk-punk koncert der sendte publikum i bersærkergang.

Guddommelig Galskab: Her begynder min hukommelse desværre at svigte mig lidt, og det ægrer mig pissemeget, da jeg som bekendt er verdens største GUGA-fan(okay, give or take et par stykker). Jeg ved at der blev spillet en del klassikere som Nazisvin, Panzersvin og Kød; men jeg kan sgu ikke huske om de spillede nogen af de nye "Lort"-numre... Skod, da jeg havde set vildt frem til det, men hvad fanden... Man kan sgu aldrigt få alt det man gerne vil have ;) Hvad jeg ved er til gengæld af de spillede deres numre meget vel, og særligt Pansersvin med Storm her fra snapseland på guitar, var rigtigt godt.

Så var det videre til et BZat hus, hvor jeg faldt i søvn klokken tre, stod op næste morgen klokken syv og skyndte mig til konfirmation i Nivå mens jeg storbrækkede mig flere steder i Danmark på vejen ;)

Jeg har ingen fancy billeder, men mine totale skader løber op i: 20 store blå mærker(5-krone eller større), en genåbnet knæskade, to snitsår(formentlig fra nitter) og et delvist overrevet ledbånd i min venstre lillefinger; og så en myriade af mindre blodansamlinger, blå mærker og to store brændsår.

Nå, nu blev det sku ligefrem til en regulær anmeldelse, der kan man bare se ;)

SES SVIN!
/tiASS.

svendborg-punk

I lørdags var der seksdobbelt punk-koncert i Svendborg. Lokale ung-folk havde taget initiativ til denne begivenhed, som må siges at være sjælden både i programmets omfang og spillestedets beliggenhed i vort lille Danmark - Well, det er ikke hver aften at seks bands spiller på Harmonien i Svendborg og sikken aften det var! Det lykkedes at samle en 100-200 punk-interesserede, fra hele landet. odenseanske Skråt Op lagde ud med deres dejligt infantile lortepunk, herefter var det vidst altid rare Hærværk fra Fredericia som gav den gas. Efter talentfulde Under al Kritik (fra Herrested på Fyn) var der et par -for mig- halvtågede koncerter med det svendborgensiske A-kassen og No Fucking Talent, som jeg ikke ved hvor kommer fra, hvorefter københavnsk/fynske Guddommelig Galskab traditionsrigt rundede af med en halvlang koncert som osse var ganske god.
Aftenen igennem blev der danset tæt og jeg deltog såmænd osse i disse fysiske udfoldelser. Selvsamme aften indtog jeg op til flere genstande og det var derfor først næste dag at jeg mærkede til alle de blå mærker og skrammer jeg havde pådraget mig i min dans foran den lille scene på Harmonien. Her er et billede med de "bedste" af mærkerne:



Det må til dato være den mest fysisk strabadserende koncertaften jeg har været tilskuer til..

Interessant...

Jeg overvejede faktisk at skrive om Indymedia's beskrivelse af urolighederne i Sydney, netop som jeg læste at Niels havde gjort det. Godt jeg ikk nåede langt... ;)
Istedet kommer den fantastiske... *trommehvirvel* ... anmeldelse af Tias' dag til Reclaim the Streets i fredags:

Som kammeraterne i Sydney også oplevede, blev vi omringet af hundrede politimænd og folk blev anholdt på må og få i et forsøg på at sprede festen. Få reagerede ved at angribe igen, men for det meste lod folk sig ikke gå på og festede videre, mens de vokalt svinede pansernes terror-metoder til. Dette fik politiet til at lade festen fortsætte nogle timer, inden de sparkede vores røv ned til Nørrebro. Det tal der bekræftes oftest i medierne er 41 anholdte fredag aften, hvoraf 9 skete før eller efter reclaim the streets. De anholdte jeg kender siger at de blev sigtet for gadeuorden eller den gode gamler traver paragraf 119(vold mod tjenestemand i funktion), men alle sigtelser frafaldt vist for alle parter. Ikke så mærkeligt, når man ved at anholdelserne kun skete for at prøve at ødelægge festen, og for at give medierne en undskyldning for at kalde demoen "anti-royal".

Der var mange skægge og spraglede folk ude og feste for flere fristeder, og selv politiets hårhændethed fra da jeg trådte ud af toget på Østerport st. kl. 17 til jeg lå flad i en moshpit inde i ungdomshuset efter aktionen; var slående. Jeg måtte lade mig selv og min taske gennemsøge grundigt da jeg var kommet ud af toget, sigtet og tilbageholdt for besiddelse af ulovligt fyrværkeri - Her følger et nøjagtigt referat af det sidste af min samtale med betjenten:

Betjent: Jeg skal have noget ID.
Tias: Okay.
Betjent: Hvad er dit personnummer?
Tias: *svarer*
Betjent: Jeg er nødt til lige at søge din taske igennem.
(mange minutter senere)
Betjent: Matias, er alle de her øl til dig?
Tias: Ja. Eller, mine venner skal nok bumse nogen, men de fleste er til mig!
Betjent: Nå, øh.. Så pas lidt på! Sigtelsen er frafaldet, hav en god dag.

Hav en god dag, min røv... Åndsvage blåjakke.

Et andet interessant fænomen var, at panserne ikke må lade en tisse uden først at holde en rigtigt længe på pinebænken...
Jeg gik ud til politiets kæde 3 gange, og blev smidt tilbage hver gang:

Tias: Lad mig nu komme forbi, min blære er ved at sprænge!!
Betjent: Nej, der skal du ikke hen.

Til sidst gik jeg over til et andet sted hvor jeg godt måtte komme igennem, men havnede på et overfyldt toilet hvor jeg måtte pisse over kors med 3 andre.. Og de undrer sig over at der er folk der pisser på dem?

Hvorom alting er, så var det sgu en fed dag; og koncerten med bl.a. Afgrundens Moral og Hærværk i Ungeren bagefter var fed - Jeg var også nede i Baldersgade til post-Reclaim fest, hvor der var god stemning og ligeså gode D-jays.

Stay Drunk,
Tias.
"LIVEkrigsretorik fremført i kjole og hvidt
i redigeret medielandskab.
Delikat serveret og du blir hvad du spiser
VEL EKOMMEN!"

-ordret afskrevet fra nogle hvide standard plastklister-bogstaver
sat på en rude ved tomme butikslokaler på Nørrebrogade i København.
Er det et B som er blevet ridset væk i velbekommen, eller hvad..?

Reclaim the Streets

Så er det imorgen at vi går på gaden på bryllupsdagen for at vise vores disrespekt for bryllups-ceremonien og apparatet ved at ignorere begge dele. Det sker ved en reclaim the streets-gadefest i København klokken fem om eftermiddagen fra Østerport st.
Da arrengementet blev opreklameret for et par uger siden blev det mødt med et løfte fra Kbh's politis chef Kai Vittrup om at møde op til festen med et 4-cifret antal betjente. Der bliver åbenbart set med stor alvorlighed på en gadefest som denne. Den går under parolen "Bevar fristederne! Tag gaden tilbage", og der har uheldigvis været flere medier og personer som har reffereret til festen som et direkte angreb på kongehuset(!) - Måske er det fordi at netop gadefester virkelig er en god og effektiv vis at vise sine tanker for andre på og samtidig vise en anden side af den radikale venstrefløj end sortklædte paraniode folk og det er jo måske netop DET som nogle folk ikke bryder sig om. Det er jo ingen hemmelighed at "de autonome" er blevet et skældsord de sidste ti års tid og det at være udenomsparlamentarisk ofte blir sidestillet med at være fordækt og terroristisk, og "sådan skulle det gerne blive ved med at være..", står det til autoriteterne.

Jeg fik en lille grund til bekymring da jeg læste dettehér hos Indymedia i Sidney. Det handler om en reclaim the streets-fest som de holdt i Australien for et lille stykke tid siden, som var plaget af store mængder politivold, tilsyneladende uden provokationer. Det skal lige siges (som det osse kan læses og ses på den engelske side nævnt i starten) at disse gadefest-aktioner aldrig har samme stemning og `politiske tryk´ som sædvanlige demo'er ofte har - Det er ikke til en reclaim the streets-fest at folk kommer for at smadre politiet eller andre, folk kommer for at danse i gaden og trodse dagligdagen. Derfor er det særligt tragisk når sådanne særlige dage ender i politivold.
På baggrund af venstrefløjs-kritiske folk og Kai Vittrups udtalelser til pressen kan man bare godt gå hen og blive an smule bekymret for hvorledes dagen imorgen kommer til at arte sig. -- Men vi ses!

fra "1.Maj mod de rige", i Odense


Der skulle ha været en længere post om arrangementet,
MEN; her har i et substitut for en plaprende tekst. Kig evt.
mere på zekes.dk

Borgerligheden blomstrer..

Igår vendte idéen om at få fat på en billig kolonihave tilbage igen. Det skete da jeg drak øl med Nixon fra Skråt Op klokken fire om natten. Jeg ved ikke om det er et dårligt tegn på ens besidderiske udvikling når man pludselig står og ser tanken om et lille hus med pejs og solceller, med tilhørende grøntsagshave vokse.. Jeg må sige at jeg på en vis måde betragter behovet for `at eje noget´ som en drift vi ideélt set burde være foruden, og det kan godt være at det at være så kritisk bare er et ungdommeligt og unødigt rebelsk tankemønster eller whatever, men jeg kan ikke stå imod at det fandeme kunne være fedt at have sit eget smørhul hvor man kunne stene rundt og vende noget jord og tylle nogle bajere i den smugkrog man så ville indrette i sit lille skallede, hyggelige skur - sikkert med stakit og det hele!

Der skal tænkes på at der ingen strøm er i et kolonihavehus; hvis jeg skal bruge min computer skal det nok være en bærbar med batteri, som kører på et andet batteri, som blir ladt op af en vindmølle på taget eller sådan noget, hehe. Huset skal varmes op med en pejs og køleskabet skal være et hul i jorden. Jeg skal skide på et fællestoilet et sted væk fra grunden.
Jeg synes vel ligesom ethvert moderne tænkende menneske at simplicitet er vejen: Hvis man bor med radisser i haven, henter vand i en dunk og vågner op om morgenen i et koldt hullet skur når det ikke er den tid af året med blomsterstøv i luften, må man da ikke kunne UNDGÅ at være lykkelig(!)
Meeen selvom det er rigtigt billigt for det meste at etablere sig som `liguster-lover´, så går der immervæk nogle måneder før jeg har penge på kontoen til at starte projektet, osse selvom det skulle være sammen med Nixon, og hvis jeg kommer ind på journalistik på Odense universitet her til sommer, så skal der jo osse tænkes på måske at lægge nogle penge til side til dén studietid.. hulk hulk.

Mere nazi-stuff..

Var i Århus i forgårs at deltage i en mindehøjtidelighed for befrielsesdagen som har 59 års jubilæum i år. I Århus er det desværre en tradition som er relevant at holde i hævd, da byen den seneste tid er blevet sandkasse for en større flok fjolser som kalder sig `patrioter´ og `dansksindede unge´. De består af en broget flok fodboldhooligans, black-metallere og bøller, bag dem gemmer sig vel en to-tre strateger, som rent ideologisk kan forsvare det at være nationalsocialist -- altså i en længere samtale, hvor man ikke må råbe..

Men jeg befandt mig altså til en minde-ceremoni som stod ved en plads foran Besættelsesmuseummet i Århus. Vi var vel et par hundrede folk som i en times tid hørte på taler og sang med på sange, med fakler i hænderne.
Da arrangementet lakkede mod enden var der en mand iført hvid kasket som passerede ved siden af på gaden i hastigt tempo med et kamera hævet over hovedet som han tog et par billeder med. - Det er almindeligt kendt at der er mange på de politiske yderfløje som render rundt og tar' billeder af deres rivaler for at provokere dem og registrere dem i billedarkiver med navne og adresser. Mange højreorienterede har den kedelige vane at lægge dem ud på internettet, enten på åbne eller lukkede hjemmesider, med tilhørende navn/adresse og opfordringer om at "besøge" vedkommende, og efterfølgende fysiske overfald i Århus på tilfældige `bystanders´ har tidligere været tilbagevendende efter sådanne fotograferinger. Derfor valgte et par stykker fra mindehøjtideligheden at undersøge denne kasketbærende herre nærmere og da de nærmede sig ham begyndte han at løbe ned ad gaden. Folk begyndte nu at løbe efter manden og råbe "stop ham! Han er nazi!" og der blev kastet en enkelt flaske efter ham. Det lykkedes dem ikke at få fat i ham desværre da han ved politiets hjælp undslap ind på en café og efterfølgende luskede væk, mens dem der løb efter ham blev tilbageholdt af politiet - uden nogen sigtelser. Man kan sige om episoden at det var fedt at opleve at det, for en undtagelses skyld, var de korthårede og rødmossede patriot-drenge som havde benene på nakken i denne efterhånden udråbte `nazismens hovedstad´ i Danmark.

Århus byråd har for nyligt fastlagt en `nul tolerance´-politik overfor de højreorienterede skinker i byen, hvor det var meningen at fodboldklubben AGF, århusianske barer og lovens lange arm skulle samarbejde om en strategi for at tilbageerobre det tabte terræn. Lad os håbe at det blir' til noget Århus..

Læs mere om arrangementet, som var stablet på benene af bl.a. Antiracistisk Netværk i Århus og LO, på modkraft.dk

6. maj

jeg fejrede 'nazi-b-gone' dagen, den 4.maj, med at sidde sammen med en ven og overveje hvilken af følgende krigsfilm vi skulle se: 'Navahros kanoner', 'Flugten fra Ørneborgen', 'Broen over Arnheim' eller 'Das Boot'. Vi konkludrede til sidst at de alle sammen var for lange og endte med at sidde og drikke øl nede på en legeplads med min søster, imens vi spejdede igennem et tæt skydække efter måneformørkelsen.

Idag skal jeg på arbejde i Corp. Tivoli.

christian

Ahoy, Tias over bord: 1. Maj og assorteret lort

Jeg hedder så Tias og er endnu en af de der fucked skribenter på bloggen Snapseland.

jeg gør mig mest i punkrock, politik og en masse sære ting såsom zombier, internet plugins og snart et computerspil sammen med Patrick. Denne gang kommer det så til at handle om Anarkistisk 1. Maj - Elsk det eller dø(dødstrusler, flames mm. kan dog sendes til blog@tidos.dk)!

Jeg har drukket snaps og arbejder i haven mens jeg skriver dette, så bær over med pauser og ..

Anarkistisk 1. Maj startede fra Gammel Torv, København kl. 12.00, så deres udsendte fik rejsning(i håret) og drog afsted med sin udkårne, og en stor spraglet flok med cykelkæder og bannere fik relativt hurtigt for en bande stive kvajpander(3 kvarter) skudt demonstrationen af. Demoen forløb med højt humør og lastvogn-foredrag om anarkisters rolle i 1. Majs historie; indtil klokken 2, hvor demoen smeltede sammen med christiania-demoen, og nu var på 5000 mand. Der var bannerdrops og kasten med glimmer og joints ud af vinduer ned af jagtvej, og da demoen nåede fælledparken var vi et par stykker der blev skubbet af politiet; i mit tilfælde op ad en bil, hvor panseren sagde at jeg skulle 'passe på bilen', hvorefter jeg pænt måtte forklare ham at det er lidt svært når folk laver kagerullen på ens røv. Han endte med at undskylde, selvfølgeligt. For folk med køller og 30mm granatkastere på ryggen at være er de mistænkeligt flinke over for en.

Der var noget håndgemæng, men ingen arrestationer. Herefter spredtes demoen i individuelle drukture og i høj grad til Sort Scene(Antifascistisk Første Maj). Generelt var det ret fedt, men slagordene om at tæve panserne runger lidt tomme når man er omgivet af 60 pansere på hver side - Man skulle tro de ikke havde noget bedre at tage sig til?

Snaps!

/Tias.
"Livet er som en kop med kaffe
og småkage til

Det smager ikke altid godt
men du kan ta' det hvis du vil"

-fra forestillingen Hotel Kalifårnia
af John Doe-teatret fra Odense

juks #5

Så udkom Juks #5 endelig. Efter tre trykkedage i et mystisk det-er-30-grader-i-april-måned-og vi-er-på-et-konstant-kaffetrip-humør, begav mig og Patrick os til hovedstaden med bladene under armen. Efter fredag, alkoholisk og pogo-istisk, at have skejet ud til den senere omtalte KBH 0404-festival i Ungeren, følte vi os begge godt medtagne lørdagen hvor selve udgivelsesreceptionen for Juks #5 skulle stå, og hvor vi jo var arrangørerne. Vi købte fem kasser øl og et par poser pistachie-nødder og så tog vi aftenen som den kom.
Heldigvis fik vi hjælp af hver vores kære forældre, som både lavede lagkage, fingermadder og købte flere snacks. De var vel stolte af os små knægte, som nu beviseligt havde fået noget fra hånden ;]
Jeg er normalt ikke én som gør sig så meget i selvroseri og den slags, men den nye udgave af bladet er virkeligt nået et kvalitetsniveau, som er enormt tilfredsstillende og næsten ikke til at begribe for mig. De fem kasser øl blev drukket den aften.

Her i weekenden var der jo, som herover omtalt, KBH 0404-festival i Ungdomshuset i København. Det er en årligt tilbagevendende punkfestival, hvor der spilles to dage og udgives et compilation-kassettebånd med de bands der spiller, som man får i døren når man kommer ind. - Som arrangørerne skriver på deres hjemmeside, så synes jeg osse at arrangementet gik virkeligt tilfredstillende, i hvert fald den del af det jeg oplevede, som mest var om lørdagen. Mest nævneværdigt synes jeg at Gorilla Angrebs koncert den var. Det var en virkelig velspillet én af slagsen og der var pissemeget energi i dem. Jeg skal have fat i en af deres plader og det skal da vidst være den nye, som kom på gaden selvsamme lørdag aften.. bare surt at jeg ikke er en af dedér trendy folk som har en pladeafspiller. Den må kunne fås på cd, eller downloades et sted, ved i hvor??
Ellers spillede Guddommelig Galskab til sidst og de fyrede den af som de plejer, selvom Øko -deres bassist- ikke var med fordi han vidstnok havde smadret sin højre tommeltot til en koncert i Flensburg hvor de serverede gratis øl for alle - en ting som er udbredt i Tyskland - Farlig combo. Men Guddommelig kommer osse snart med nyt album. Det glæder man sig RIGTIGT meget til. Det kommer til at hedde "Lort", og Patrick har været så heldig at høre Køters (bandets forsanger og guitarist) masteroptagelser til cd'en siger at det lyder rigtig godt. Uh, punk i Danmark er langtfra død.. Denne weekend har faktisk været ÈT stort (og tiltrængt) bevis for mig, på det.

Magnetic Fields

"Magnetic Fields" kommer snart med nyt album.
Foråret drypper nærmest ned over det hele omkring én. For et par år siden synes jeg at foråret var en smule irriterende på den måde at det kom som en høg og forstyrrede mig i mit følelsesstabile vinterliv hvor der sjældent skete alverden. Jeg kan godt lide foråret nu.

Jeg kan ikke lade være med at synge. Bl.a. de fede sange fra det amerikanske band "The Magnetic Fields" album "69 Love Songs", som jeg har hørt en del gennem de sidste par år. Nu udgiver de nyt album her til maj og det hedder "i". Det består af fjorten sange som alle starter med i, og det er som sædvanlig Stephin Merritt der har skrevet dem alle. Jeg glæder mig til at høre om de er i stand til at skabe en så speciel stemning som på deres forrige album, hvor der virkelig blev skubbet grænser for hvor mange forskellige genrer af musik der kunne skubbes ind på de tre cd'er, som albummet bestod af. Det mest fantastiske ved albummet var næsten hvor meget humor og selvironi det besad, og i hvor høj grad netop selvironien blev brugt til at understrege ærligheden og enkelheden som vel er "kærligheden". Well.. I bandet spiller der tre folk udover Stephen; John Woo (banjo og guitar), Sam Davol (cello) og Claudia Gonson (klaver og slagtøj.)

Jeg skal ikke på Roskilde til sommer, hvor jeg ellers oplevede en rigtig god koncert med dem i 2001, men indtil videre ser det osse ud til på deres hjemmeside at de kun har planer om at spille i usa.
..så er det virkelig ved at blive lunt udenfor her i mosen og fuglene synger og børnene skriger på arabisk.
Igår kom jeg hjem fra et par dages visit i Jylland; Først hos mine bedsteforældre i Grenaa, for at fejre min mormors fødselsdag, og derefter tog jeg toget til Aarhus hvor jeg ville støtte det sidste forløb af No Fucking Nazis-festivallen.
Den er et projekt startet af den Aarhusianske gruppe Antast hvori jeg er gode venner med en eks-kjøvenhavner som mig selv. Det var rigtigt hyggeligt det meste af tiden og det lykkedes mig at fyre den godt og grundigt af i det gode selskab som disse folk viste sig at være. Denne hygge på trods af at det er svært at undgå stress fra de mange problemer byen har med stofpåvirkede halv- eller hel-nazister, fodboldhooligans og dumme black-metallere.. Ja - en broget flok, hvis intelligens heldigvis endnu ikke har imponeret så mange. Næsten hver uge hører man om nye voldsoverfald på anderledes udseende folk i Aarhus og det må stoppe nu. En mission som Antast, ARN - Antiracistisk Netværk (Aarhus), og andre i fremtiden opstående grupper, nok skal få gennemført og videreudviklet.

(6/8 -2004: Jeg har overstreget næste bid tekst p.g.a. manglende relevans, da folkene bag "Itsy" ikke længere arbejder på projektet.)
Itzy.dk er en nystartet dansk side, som er endnu et forsøg på at lave et "community-site", de vil starte et samarbejde med bl.a. de de ukronede konger indenfor alternative skandinaviske communities: helgon.net hvor de to sider, samt flere udenlandske, skal kædes sammen og måske køre på samme platform en dag.
Det lyder rigtigt fedt må jeg sige-- men jeg synes at det ser ud som om der er langt igen med dén opgave.. Jeg har oprettet en bruger derinde som hedder `procrastinator´. I kan jo joine og hjælpe dem med at skabe et større og bedre netværk for kunst og alternativ musik. Det er deres mål nemlig.
Der er lidt stress på for tiden. Arbejdet med Juks #5 er som sædvanlig en procedure som ikke er hel let, og denne gang er vi oppe på 40 sider som blir i farver. Vi skal trykke ude på Patricks produktionshøjskole på deres farvekopimaskine -- jeg er nervøs for om den opfører sig som andre kopimaskiner og om vi får de 200 eksemplarer færdige til på næste tirsdag.

..indtil videre mangler jeg alene at skrive min artikel om Chicks on Speed færdig, at lave en feature om Anders Fogh og Berlusconi, en sammenligning af en popsang fra 1929 og én fra idag (har overvejet Justin Timberlake), og så skal vi jo osse have en introduktionstekst i femmeren..

fuglene synger derude og jeg er sgu lidt træt. Gid imorgen blir' mere produktiv.

Ældre posts