"Dag og Dåd er Kæmpe-Rim"

..står der på gymnastikbygningen på Kommunikationshøjskolen Vallekilde.
Jeg begyndte sidste søndag heroppe på skolen i Odsherred på Nordsjælland, og her er simpelthen en så givtig stemning blandt de ca. 35 andre elever og lærere i bygningen, som man næsten kan forestille sig.
Har kun boet her en uge nu, men hvad jeg i den tid har lært varsler godt for de næste fire måneder. Jeg regnede med at højskoleopholdet ville blive en slags hyggelig og kompetencegivende afslapningsskole, men det har i høj grad vist sig at være en større følelse end "bare" det, og jeg bliver gladere og gladere for den beslutning om at ta' herop dag for dag.

Her har man et pres i ryggen der kommer af at man føler sig så oprigtigt motiveret til at yde sit bedste i undervisningen, som man om muligt nogensinde har følt i den utroligt store del af ens liv hvor man har gået i skole. Læreren er der ikke for at han skal se om man nu gør tingene på en tilfredsstillende og eksamensbevis-givende måde, nej han er der for at hjælpe dig med at blive god til noget som han selv er god til, uden at det nødvendigvis skal læres på remser og rim. Jeg går på journalistlinien sammen med seks andre og har Niels Rohleder som lærer. Han har skrevet 16 år for Information og har derudover i flere bøger beskæftiget sig en del med det venstreradikale "miljø", samt forholdt sig kritisk til den tone om indvandrere som mange danske aviser lægger for dagen, ved selv at lave saglig journalistk på området.

Okey, nu skal det heller ikke blive lutter propaganda-materiale for min nye skole i får i denne omgang heroppe fra Lammefjorden. Arbejdet med Juks (#6) ligger for mig hele tiden i baghovedet og vil fylde mere, og det er lidt irriterende. Jeg føler en nødvendighed for at Juks skal ud, som det nu har gjort i snart to år, men her på dennehér skole har vi altid et-eller-andet som vi skal i løbet af den næste time og skal jeg skrive mails, kan jeg kun gøre det via webmail, for jeg har ikke har min egen puter med. Andet redaktions-relateret arbejde er sgu osse en hel del sværere at holde styr på her langt fra den gamle grå computer.
Der var oprindeligt deadline her d. 1. september, men indtil videre har jeg ikke lagt mere i Juks #6, end at motivere folk i øst og i vest, som jeg plejer, til at levere stof til os.
Vi har allerede en del, jeg tror der er til minimum 16 sider allerede nu, men jeg står ihvertfald lidt i en dødvande-situation lige nu, hvor jeg simpelthen skal afsætte et par timers planlægning og tråde-udredelse, inden jeg kan komme igang med at tænke på hvad vi egentlig mangler til sekseren og hvor i helvede vi skal trykke den. Vi kan muligvis drage fordel af højskolens faciliteter, dens muligvis favorable priser samt de samarbejdsmuligheder med de andre elever den frembringer. Patrick er jo osse lige begyndt på designskolen i Kolding, og dén kan sgu ikke kun være fyldt med usympatiske folk.

Tilfældig blah + skamløs FAAK plug.

Hey alle!

Nu har jeg ikke skrevet længe, og det skyldes jo intet mindre end en fabelagtigt dum webadmin på min skole og hans kærlighed til programmet Contentkeeper der blokerer næsten alle de sider jeg læser dagligt, under enten kategorien "Government Blocking List", "Entertainment", "Personel Beliefs/Cults", "Crime/Drugs" eller, ved grød, "Crime/Terrorism".

Nu har jeg så vadet ned på det lokale netsyndikat, hvorfra denne lille update kommer....

Da ingen andre har gjort det(og i den naive tro at andre end mig og de andre skribenter læser denne klumme), vil jeg gøre skamløs reklame for FÅK Danmark festivalen. D. 3-4. September vil der spille 30 af de værste bands i landet i ungdomshuset, Jagtvej 69. Kategori? Dansksproget punk rock.

Entreen er en flad ?(det plejer at være 40-50 spir pr. dag), og man er garanteret et vué over den dansksprogede druk/spasser-punk scene anno 2004! Det er også værd at bemærke at alle koncerter bliver harddisk-optaget og bliver til 2 live-LP'er engang i det nye år!

/TiASS.

politisk popmusik

En nye tendens har sneget sig ind i dansk pop-musik.
I øjeblikket bliver der -i hvert fald på P3- spillet musik med meninger som forholder sig kritisk til visse moderne tilbøjeligheder i vores samfund.
En fyr som hedder Christian Juncker har i år lavet et sommerhit som handler om hvad man ofte kalder "ligusterfascister", folk som generelt går mere op i højden af hækkene i det kvartér de bor i end hvor svært solen f.eks. har det ved at slippe ind og varme grundejerforenings-medlemmernes kolde hjerter. Sangen hedder "Mogens og Karen" og har nu været spillet hyppigt på Danmarks Radio i ihvert fald tre måneder.
Teksten går således:

Vi har nåletræer i stedet for pigtråd
Vi har giftige bær og en lukket dør
Vi har levende lys der tager livet fra dig
En sindsyg hund bag forhavens hegn

Sidste år så sent som i går
For første gang i 14 år
Danser vi en sjælden dans
Det er sjovt som tiden går

Vi hedder Mogens og vi hedder Karen
Vi bor lidt længere nede af vejen
Dig har vi aldrig fået hilst på
Du kunne nemt
Du kunne let komme for tæt på

Livet triller på larvefødder
Og alt det sure bliver sødere
Åh ja vi synker
I vådt brød... der bliver blødere

Vi hedder Mogens og vi hedder Karen...

Hvordan verden går i stå
Hvordan alle bliver så små
Når vi tier ting ihjel
Kan vi se dem gå igen
Men når vi snakker ting ihjel
Går de ligesom i sig selv

Vi hedder Mogens og vi hedder Karen

Det er altså dejligt at høre, synes jeg, når man en sur morgen åbner for radioen på arbejdet og får bekræftet at der osse er andre som synes at folk generelt er for angste og selvhævdende (kan man sige det??) på den ubehagelige måde. En sådan morgen bliver man en smule stærkere i troen på det gode samfund, eller hvad man skal sige. Bekræftelsen står især stærkt synes jeg, da den atypisk kommer i form af en popsang, og ikke f.eks. en punksang.

"Vi kan ikke vente, at kunst og aktiv politik skal indgå nogen brændende og intim forbindelse. Den gode propagandakunst må nødvendigvis blive undtagelsen. Derfor er det godt, at den frie kunst parallelt med den politiske strid har sin samfundsopgave: Revisionen af menneskenes åndelige krav til tilværelsen.(…) Kunstneren kommer derved til at arbejde på længere sigt end politikeren og får ikke den aktuelle betydning. Han er som det korn, der sås under en levnedsmiddelkrise. Det nytter ikke, man beklager, det går fra i den aktuelle situation. Der skal sås."
(Kritisk Revy 1928)

For at kalde det en tendens, det med at der pludselig bliver spillet sange i dansk radio hvor teksterne er værd at lytte til, skal jeg komme med et eksempel til: Det er såmænd Outlandish, som for et stykke tid siden indspillede en version af protest-sangen "Man Binder Os på Mund og Hånd." Som de fleste nok ved er sangen skrevet af PH (Poul Henningsen) i 1940 under nazi-Tysklands besættelse af Danmark, og den slap som system-kritisk sang kun knebent gennem censur-instanserne, da det var svært at hænge noget konkret på den og gøre den illegal. Den kunne nemlig tolkes meget løst. Dog blev mange rørt af hans tekst og den blev derfor et kæmpe hit.
"Gribe efter blanke ting
vil hvert et grådigt lille barn.
Binde andre med en ring
gør man som helbefarn.
Tænk hvor har man stået tit
og delt et vindusparadis.
Helle, helle det er mit!
Og livet går på samme vis:
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusen stramme bånd,
og det er besværligt at flagre sig fri.
Vi leger skjul hos en, som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej.
De ord, vi svor med hånd og mund,
de gælder kun den korte stund,
til glæden er borte og alting forbi.

Kærlighed og ægteskab,
hvad kommer de hinanden ved?
Kærlighedens tomme gab,
til kæben går af led.
Elskov er den vilde blomst:
I gartnerhænder går den ud.
Skærmet får den sin bekomst,
men blomstrer hedt i storm og slud.
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusen stramme bånd,
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle kærtegn er en flugt
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes tvungne fortrampede sti.
Du må ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den svimle stund,
det netop er kysset fra dig jeg ka´ li.

Møde hvad der venter os,
og ingen vé, hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods,
hva der så forestår.
Glad ved hver en venlighed,
men uden tro, at det bliver ved.
Søge fred, i det vi véd,
at vi har ingen krav på fred.
Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne, når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl.
Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund,
at drømme om frihed blir aldrig forbi."

Hvorfor Outlandish har valgt at indspille en R n' B-version af den gamle følelsesladede sang fra nazi-tiden har de ikke udtalt sig om (nogen steder jeg kunne opsnappe), men jeg kan ikke undgå at drage konklusionen at det må have noget at gøre med det olme samfund som bliver/er blevet resultatet af den angstbølge verden over, som er en konsekvens af 11.september for tre år siden. - Soldater og politibetjente har verden over fået markant længere snor, som følge af denne massepsykose hvor flertallet nærmest hellere vil råbe TERRORIST én gang for meget end en gang for lidt. Måske har Outlandish bare indspillet klassikeren som en odé til det gamle Danmark ? Det var vidst trods alt én af de sange de sang til "Rock n' Royal" i Parken her i foråret, overfor vores kommende regentpar og 40.000 andre lykkelige mennesker.

Thumbs up til den del af den gode pop-musik hvor teksten bærer præg af eftertænksomhed og interesse i musikernes omgivelser!!

de onde borgere KAN stoppes

I England har myndighederne nu taget et nyt skridt for at gøre livet mere sikkert for "the average Joe." Næste gang man skal betale 500 bops for at få fornyet sit pas, MÅ MAN IKKE SMILE PÅ BILLEDET! Jeg troede at det var lyv da jeg først læste det på "neils' world", en web-log mest omhandlende internet-relateret software, men osse en smule om hans arbejde og interesse indenfor menneskerettigheder og antifacisme, men det viste sig at være ligeså sandt som de sidste par års skrækkelige lovændringer kloden rundt.

"This is annoying. As of today, Brits will not be able to smile on their passport photos. All new passports and renewals will require you to have a “neutral expression”, as smiling can disrupt the operation of facial scanners which match you to the biometric data that will be in future passports."

De fleste af disse lovændringer bliver begrundet som konsekvenser af den dag de 15 Saudi-arabere (kun fire folk med anden national oprindelse!) angreb World Trade Center og det amerikanske forsvars hovedkvarter med passagerfly. Har i glemt d. 11. september 2001? Arj, jeg tænkte nok i ikke havde ligget på den lade side ;]
Folk ved roret verden over (som har andre til at skrive paragrafferne ((som de ikke selv læser)) for deres undersåtter) mener fortsat at færre rettigheder til borgerne vil mindske risikoen for terrorangreb. Jeg vil mene at de fleste terrorangreb i verden netop er udført af mennesker som er vrede fordi de føler at de ikke bliver hørt i deres sag. Terrorangrebene blir vel at mærke udført af dem af de vrede mennesker som ikke har adgang til et nationalflag og et par tanks/helikoptere - Alt andet kan jo ikke være terroriserende virksomhed (suk..)

Jeg får vand i munden når jeg tænker på at den danske lovgivning FUNDAMENTALT blev ændret ved den nu efterhånden gamle `terrorpakke´. Der er ingen tvivl om hvem der var den stærke dreng i klassen efter 11.september.
Imens bliver ganske normale kriminalsager i Danmark, eller mistanken om den slags aktivitet, behandlet grundigere og demonstranter på gaden tacklet som kriminelle. Britterne må nu ikke længere smile på deres pas fordi at det forvrænger deres ansigt så eventuelle ansigtsscannere i nærheden ikke kan udføre deres arbejde præcist nok.

HVÆSERNE MENER

"Pens.agronom Erling Brokendorf, Tværvej 13, Vrissenbjerg, skriver:
Så er det sædvanlige hylekor af højpanede, foræltede, københavnerkloge `eksperter´ på banen igen med deres klynkeri, fordi "alt for få har søgt ind på de humanistiske uddannelser".
Og hvor er det også bare forfærdeligt, hvis vi om nogle år skulle komme til at mangle et par forskere i `Samlivsformer på Nordkalotten i det 13. århundrede´ eller `Indiansk barfodsdans og dens betydning for den sproglige udvikling blandt analfabeter på Påskeøerne´. Det vil næsten ikke være til at bære. For ikke at tale om hvor forfærdeligt det ville være, hvis der ikke er nok mænd, der søger ind til Den Kongelige Ballet, for hvad skulle vi dog gøre uden alle disse dansende bøsser i gamachestrømper, som kan spjætte rundt på scenen og sprede aids, som det passer dem, mens vi andre må slide og pukle hver eneste dag for at få råd til vægtafgiften og de tårnhøje benzinpriser.
Næh, Danmark ville utvivlsomt gå i stå uden disse `samfundsstøtter´. Så hellere mangle i vejingeniører og mekanikere, selvom det er dem der holder hjulene i gang. For i dagens Danmark er bilismen lagt for had, og derfor kan vi naturligvis ikke ha, at det skal være let at få bilen repareret endsige at køre i den. Men det er naturligvis i orden, at registreringsafgiften er så høj, at vi betaler for tre biler, hver gang vi køber én, for vores penge fejler sandelig ikke noget, uha nej, dem kan staten sandelig godt bruge i en tid, hvor andengenerationskriminelle fra Bistandbul og nærliggende omegn drøner rundt i vore gågader i stjålne biler og spreder skræk og rædsel blandt blomsterkummer og tøjstativer.
Hurra for den danske pladderhumanisme!
ATS - At Tænke Sig - Bagsiden af Politiken Søndag d. 1.August"

ER ATS dog ikke noget af det sjoveste?! Det gjorde absolut ikke læsningen mindre sjov at jeg lige havde læst et læserbrev af Dansk Folkepartis Jesper Langballe i Jyllands-posten som omhandlede en bynavne-problematik.. Det var lidt den samme tone som blev brugt deri.

Kunsten at omgaas Mennesker

Lige vendt hjem fra et overvældende K-town. Kender i det når man har været på festival eller det er dagen efter juleaften, at man har en følelse af tomhed i hovedet. Følelsen er en mystisk blanding af livsrus og depression. Jeg er ikke i stand til eller jeg har ikke rigtigt lyst til, på nuværende tidspunkt, at berette noget her på siden om K-town-festivallen. jeg håber at der er nogle af de andre skribenter som kaster sig ud i det, da der var flere tilstede. Jeg vil istedet bringe en nøjsommeligt overskrevet tekst fra en bog min far viste mig her igår som er ualmindeligt sjov. I kan godt forvente flere tekstuddrag fra bogen fremover da jeg synes den er fandenivoldsk morsom og lærerig.. I skal have jer for øje når i læser teksten at den er skrevet helt tilbage i år 1790, altså før UTROLIGT meget af den kulturelle historie som har formet vores nuværende vestlige samfund overhovedet havde udspillet sig. Friherre von Knigge har efter min mening fat i nogle essentielle ting her, og ikke nok med at han er forud for sin tid, eller hvad man vil kalde det, så er han heller ikke lige til at smide i en kasse hvor der står "konservativ" på. Friherre von Knigge, som er forfatteren bag bogen "Kunsten at omgaas Mennesker", er ikke lige den mest normale kniv i skuffen.


`Kunsten at omgaas Mennesker´
af Friherre Adolph von Knigge
Tredje Kapitel, Omgang med Hof-Folk og dets Lige - afsnit 6

"Forøvrigt tilstaar jeg -mellem os sagt- at den Tone, der nu for Tiden saa temmelig gennemgaaende har indsneget sig hos vor Ungdom i den fine Verden, slet ikke behager mig saa godt som den, der var den herskende for en snes Aar siden.
Mange af de unge Mennesker forekommer mig upolerede. Det synes mig, som om de sætter en Ære i at krænke Blufærdighed, Høflighed og Delikatesse, at være stumme og ubehagelige overfor Damer og Fremmede, at savne Smag, hvad deres Ydre angaar, at springe omkring uden nogensomhelst Ynde, naar det gælder Dans, at gaa rundrygget og skævt, ikke at lære noget grundigt, trods al den umage, nutidens Opdragere gør sig, og trods de udemærkede Eksempler, der bliver givet Ungdommen i Høflighed, Beskedenhed og Dømmekraft.
Der kan ganske vist endnu findes Spor af gammel Slendrian, af Tvang og Stivhed i Omgangslivet fra ældre Tid tilbage, og det er godt, at noget saadant forsvinder, men et fint Væsen er ikke Stivhed, forbindtlig Høflighed og Opmærksomhed er ikke Slendrian, Ynde ikke Tvang, sand Kundskab og virkelig Dygtighed ingenlunde Pedanteri.
- Man ser på disse Nutidens unge Mennesker, hvorledes Overmættelse, Lede og Kedsomhed staar at læse på deres tidligt furede Pander, hvor ude af Stand de er til at blive glade af Sjæl og Hjerte og hvorledes de i de skønneste Aar af deres Liv allerede føler Lede ved Ungdommens uskyldige Glæder.
Jeg haaber dog at dette snart atter bliver bedre og at man med Stolthed maa kunne opvise en elskværdig velopdragen Ungdom indenfor alle Klasser og Stænder."

Moderne Antennebehov i Provinsen


Der ligger et hus i Fraugde Kærby uden for
Odense som har en meget stor antenne.

Eneboer

Naget af dårlig samvittighed over min ringe og sporatiske indlæg til denne side, vil jeg ny skrive lidt om min nye tilværelse som eneboer.

per 1. juni flyttede jeg på kollegie, hvor jeg har værelse de næste 3 mdr. (det er alt de under folk der ikke er i uddannelse) værelset er dobbelt så stort som det forrige værelse. og jeg har indrettet så spartansk så muligt, der ikke er noget til at distraherer mig i at (forsøge at) lave stor grafisk kunst. jeg har (lys)bord, stol, seng, computer m. følgende programmer Streamline, Photoshop, Illustrator. musikanlæg (musik) and diverse tegne/trykke/perle remedier. + 5 bøger jeg gerne vil læse. Alt andet er blevet deponeret hos de gamle på ubestemt tid.

Jeg er begyndt at værdsætte min nye eneboer tilværelse, og jeg er glad for at jeg kun har minimal kontakt med de andre beboere på kollegiet, da jeg arbejder tors. og fre. hele weekenden til midnat i Tivoli og sover svine-længe når jeg hellers har fri.
dette begrænser dog også mine muligheder for at gå til koncerter og lignende.

Hvis jeg endelig for lyst til menneskelig kontakt kan jeg smutte over til to nære gamle venner (der også residerer på kollegiet), som altid er glade for man dumper forbi, men (lykkeligevis) sjældent forstyrrer en da de er travlt optaget af hårde studier.

Ironisk er det nok så at det eneste jeg har fået lavet indtil nu er et logo for nogle dj's...

luv christian

vi fryder os over et hus i aalborg

Et sted i Danmark ligger et hus med åbne døre gemt, hvor man kan opleve sjældne og gyldne koncerter, spise lækker mad og dertil drikke veganske white russians for en tyver(!)

Her i weekenden var Jesper og Niels til koncert på 1000fryd i Aalborg
med fransk-canadiske Vialka og det kinesiske punkband SDL.
Niels tog blaffeturen fra Odense til Aalborg (for første gang) med største held - det lyder som det rene opspind, men han blev samlet op uden for Odense af bandbussen fra Åh-abe-koncerterne..! Gruppen bestående af seks århusianere havde lige spillet på dyreskuepladsen i Odense til den første af en række af muskelsvindfondens Åh-abe-koncerter for 25.000 skrigende unger og var på vej hjem til Århus i en næsten tom bus med kolde bajere og slik fra muskelsvindfonden.. altsammen godter og selskab som kom Niels til gode. Hvilket surrealistisk held! Nå, men han kom til Aalborg v.h.a. et skilt mens Jesper havde penge til en togbillet fra Roskilde, hvor han havde været til koncert aftenen inden. Jesper havde penge til billetten af den ydmyge grund at han havde fundet 1.500,- (!) danske kroner liggende på fortovet i smilende kontanter dagen inden. De sku' drikkes op, hvilket der også gjordes et tappert forsøg på i Roskilde, men der var stadig penge at smide på fadøl og nordsøolie i Aalborg. Og mens vi gjorde et forsøg på at tømme baren (det lykkedes ikke) spillede SDL.
Disse kinesiske punkrockere kunne deres klassikere. Næsten old school, men med masser af energi og gå-på-mod. De spillede fedt, selvom trommerne blev lidt ensformige undervejs. Og der var da også lidt teenager-liebe over det til tider og alligevel et fedt show. Og -hey!- hvor tit hører man kinesisk punk?
Vialka var intense. Der er lidt uenighed om kategorien, men "turbo-folke-hardcore-stammedans med fransk sang, og så bare derudaf" er et begreb vi er enige om at definere deres koncert med! Vi har vist aldrig set noget lignende...meget fedt. Vialka er en duo, mand og kvinde, gutten på el-bas, tøsen på trommer. Hun spillede som den tasmanske djævel. Fuld knald på, og så med et sprødt diskant bas-spil fra fyren. Meget teknisk dygtige og en virkelig fed koncert, hvor vi fyrede den max! Og købte begge deres nyeste album "The Republic of The Bored and Boring". Albummet er trykt som et pas i en plastiklomme med en mini-CD inde i det foldede pas.. Længe leve lir.

Arrangementet vi overværede denne aften er blot et enkelt af en stor gruppe koncerter, dj-aftener, folkekøkkener og andre unikke arrangementer som finder sted med korte mellemrum på 1000fryd i Aalborg. Det virker på os, efter denne weekends oplevelser, som et mysterie at der ikke er mere bred snak rundt om i landet om dette venstrefløjs-aktivitetshus og koncertsted, som har eksisteret i omkring tyve år og virkelig er en perle af et sted.
Vi blev søndag eftermiddag med delirium tremens (dranker-rystesyge red.) i kroppen vist rundt i hele huset af P. Han fortalte os om husets historie og planer for fremtiden. Det eneste krisepunkt som han tilkendegav var "problemet" at baren i huset simpelthen var FOR god og FOR succesfuld. P ønsker forståeligt nok at 1000fryd skal være andet end en venstrefløjsbodega, men lidt af et luksusproblem ville nogen nok kalde det, kender man til de heftige interne og eksterne slagsmål der ofte udkæmpes når man prøver at drive et aktivitetshus/fristed.
1000fryd har både biograf, musikøvelokaler, lydstudie samt ateliér! Rundvisningen i det store hus var næsten for meget af det gode for os to ex-københavnersnuder. Her til sommer eller efteråret åbner de tilmed osse en Info-shop med gratis internetcafé, bogsalg og musikdistribution. Her bliver der osse en lille scene og der gøres plads til nye typer aktiviteter i huset som lyrisk oplæsnings-scene samt foredrag og sådan. - Vi venter spændt på udviklingen og selvom der er allerhelvedes langt til Aalborg, bliver distancen kortere og kortere efter man har oplevet scenen og gæstfriheden deroppe.

*Afslutningsvis må vi ta' os selv til hovedet os sige at det ikke er hver dag man falder over 1.500,- på gaden til at drikke op og for den sags skyld får et lift af Åh-abe-bandbussen..

(forfattet i samarbejde med yukse red.)

En mærkelig affære

Jeg var til after partæ efter din-mor-er-en-luder ateliecrawl i københavn, det var en dejlig lille gardton-partæ på en sidegade til Istedgade og jeg ankom cirka klokken 1, hen ad 3 tiden efter festen var ankom der to kranis-panis (useje politibetjente red.) som gik rundt men var alt i alt meget fredelige. Så efter de havde været fredelige et stykke tid begyndte folk at sætte stickers på ryggen af dem og så skulle festen lukkes (det hjalp heller ikke at der var en eller anden stiv abe der faldt over en af de to kranis-panis.

det endte med at de to fredlige panis var blevet til tre Golf-vogne og to politibiler fyldt med kranis-hidsigheds-panis. jeg gik hjemad da folk begyndte at råbe "kan i huske Benja" efter dem...

Vi gir aldrig op!

Her er så Tias, der midt i havearbejde og øldrikning vil gi en hurtig update:

Jeg tog fanme også til Svendborg blot for at høre 6 bands alle med en halv hjerne nok ville kalde talentløse og intetsigende - Men, da dette kriterie ikke er et jeg opfylder, tog jeg afsted med højt humør, og for fanden hvor jeg ikke fortrød det! Jeg tog fra københavn klokken fire fra min nevøs dåbsreception(og fri druk/sprut, hvilket jeg selvsagt var lidt stram over), gik til husum station i lorte fucking regnvejr på kun 20 minutter, hvorefter turen gik til nyborg. På vejen mødte vi de prominente kbh lortepunkere Jon og Mia, der dog blev smidt af på toget mod Nyborg, og vi så dem ikke resten af weekenden, så de nåede nok aldrigt frem.

Resten af turen foregik med et par hyggelige typer fra Århus+provinser, og vi kom til Svendborg i tide til IKKE at høre Skråt Op(Patricks band), og det var naturligvis ærgeligt, men resten af bandsne skuffede sgu ikke.

(Nævnt i orden af spille-rækkefølge, sådan som jeg husker den. Der er -uden tvivl- fejl da jeg blev så stiv at jeg ikke husker meget mere end koncerterne selv. Ret mig endeligt.)

Hærværk: Frederecia's fedeste band fyrede den af med 400 kilometer i timen, og selvom jeg havde travlt med at hilse på mine fyn-homies fik jeg da del i en hård pogo(endskønt Storm bemærkede straks efter at jeg "ikke gav den særligt hårdt"(ret mig lige hvis det er forkert Danni, husker ikke så meget)). Deres optræden var, som altid tør jeg næsten sige, rigtigt fed.

The WAD'ers: Frontmanden sejlede ud på scenen iført sin trademark tuborg nisse-BZ-hue, og(efter han beklagende informerede mig om at WAD'ers ikke spiller "Stakkels Lille Hund" mere.. HVAD FANDEN HAR DE GANG I?) spillede en rasende fed koncert. "Urin" og "8xSkater Flemming" faldt i hak og sendte folk ud i en vild og blodig pogo.

Under Al Kritik: Storm og holdet spillede en fed koncert, inklusive de udødelige klassikere "5.A" og "Fobi-Fobi" - Den manisk-paniske polkapunk skuffede ikke, og deres nye trommeslager kan fanme sit lort.

A-Kassen(Back in Nam?): Nis-Pis lagde stilen med en grov og ikke helt ucharmerende vokal(okay, det lød lidt af lort), og Back In Nam spillede så gennemført støj-lorte-punk at man helt kan mærke nostalgien fra firserne.

No Fucking Talent: Det jydske smadderband var en af de ting jeg havde set frem til, da jeg desværre missede dem på FAAK festivallen tilbage i Maj 2003. De skuffede ikke, og udover deres FÅK-plade nummer "Amok Igen"(som jeg aldrigt har brudt mig så meget om) spillede de en monster fed hade-druk-punk koncert der sendte publikum i bersærkergang.

Guddommelig Galskab: Her begynder min hukommelse desværre at svigte mig lidt, og det ægrer mig pissemeget, da jeg som bekendt er verdens største GUGA-fan(okay, give or take et par stykker). Jeg ved at der blev spillet en del klassikere som Nazisvin, Panzersvin og Kød; men jeg kan sgu ikke huske om de spillede nogen af de nye "Lort"-numre... Skod, da jeg havde set vildt frem til det, men hvad fanden... Man kan sgu aldrigt få alt det man gerne vil have ;) Hvad jeg ved er til gengæld af de spillede deres numre meget vel, og særligt Pansersvin med Storm her fra snapseland på guitar, var rigtigt godt.

Så var det videre til et BZat hus, hvor jeg faldt i søvn klokken tre, stod op næste morgen klokken syv og skyndte mig til konfirmation i Nivå mens jeg storbrækkede mig flere steder i Danmark på vejen ;)

Jeg har ingen fancy billeder, men mine totale skader løber op i: 20 store blå mærker(5-krone eller større), en genåbnet knæskade, to snitsår(formentlig fra nitter) og et delvist overrevet ledbånd i min venstre lillefinger; og så en myriade af mindre blodansamlinger, blå mærker og to store brændsår.

Nå, nu blev det sku ligefrem til en regulær anmeldelse, der kan man bare se ;)

SES SVIN!
/tiASS.

svendborg-punk

I lørdags var der seksdobbelt punk-koncert i Svendborg. Lokale ung-folk havde taget initiativ til denne begivenhed, som må siges at være sjælden både i programmets omfang og spillestedets beliggenhed i vort lille Danmark - Well, det er ikke hver aften at seks bands spiller på Harmonien i Svendborg og sikken aften det var! Det lykkedes at samle en 100-200 punk-interesserede, fra hele landet. odenseanske Skråt Op lagde ud med deres dejligt infantile lortepunk, herefter var det vidst altid rare Hærværk fra Fredericia som gav den gas. Efter talentfulde Under al Kritik (fra Herrested på Fyn) var der et par -for mig- halvtågede koncerter med det svendborgensiske A-kassen og No Fucking Talent, som jeg ikke ved hvor kommer fra, hvorefter københavnsk/fynske Guddommelig Galskab traditionsrigt rundede af med en halvlang koncert som osse var ganske god.
Aftenen igennem blev der danset tæt og jeg deltog såmænd osse i disse fysiske udfoldelser. Selvsamme aften indtog jeg op til flere genstande og det var derfor først næste dag at jeg mærkede til alle de blå mærker og skrammer jeg havde pådraget mig i min dans foran den lille scene på Harmonien. Her er et billede med de "bedste" af mærkerne:



Det må til dato være den mest fysisk strabadserende koncertaften jeg har været tilskuer til..

Interessant...

Jeg overvejede faktisk at skrive om Indymedia's beskrivelse af urolighederne i Sydney, netop som jeg læste at Niels havde gjort det. Godt jeg ikk nåede langt... ;)
Istedet kommer den fantastiske... *trommehvirvel* ... anmeldelse af Tias' dag til Reclaim the Streets i fredags:

Som kammeraterne i Sydney også oplevede, blev vi omringet af hundrede politimænd og folk blev anholdt på må og få i et forsøg på at sprede festen. Få reagerede ved at angribe igen, men for det meste lod folk sig ikke gå på og festede videre, mens de vokalt svinede pansernes terror-metoder til. Dette fik politiet til at lade festen fortsætte nogle timer, inden de sparkede vores røv ned til Nørrebro. Det tal der bekræftes oftest i medierne er 41 anholdte fredag aften, hvoraf 9 skete før eller efter reclaim the streets. De anholdte jeg kender siger at de blev sigtet for gadeuorden eller den gode gamler traver paragraf 119(vold mod tjenestemand i funktion), men alle sigtelser frafaldt vist for alle parter. Ikke så mærkeligt, når man ved at anholdelserne kun skete for at prøve at ødelægge festen, og for at give medierne en undskyldning for at kalde demoen "anti-royal".

Der var mange skægge og spraglede folk ude og feste for flere fristeder, og selv politiets hårhændethed fra da jeg trådte ud af toget på Østerport st. kl. 17 til jeg lå flad i en moshpit inde i ungdomshuset efter aktionen; var slående. Jeg måtte lade mig selv og min taske gennemsøge grundigt da jeg var kommet ud af toget, sigtet og tilbageholdt for besiddelse af ulovligt fyrværkeri - Her følger et nøjagtigt referat af det sidste af min samtale med betjenten:

Betjent: Jeg skal have noget ID.
Tias: Okay.
Betjent: Hvad er dit personnummer?
Tias: *svarer*
Betjent: Jeg er nødt til lige at søge din taske igennem.
(mange minutter senere)
Betjent: Matias, er alle de her øl til dig?
Tias: Ja. Eller, mine venner skal nok bumse nogen, men de fleste er til mig!
Betjent: Nå, øh.. Så pas lidt på! Sigtelsen er frafaldet, hav en god dag.

Hav en god dag, min røv... Åndsvage blåjakke.

Et andet interessant fænomen var, at panserne ikke må lade en tisse uden først at holde en rigtigt længe på pinebænken...
Jeg gik ud til politiets kæde 3 gange, og blev smidt tilbage hver gang:

Tias: Lad mig nu komme forbi, min blære er ved at sprænge!!
Betjent: Nej, der skal du ikke hen.

Til sidst gik jeg over til et andet sted hvor jeg godt måtte komme igennem, men havnede på et overfyldt toilet hvor jeg måtte pisse over kors med 3 andre.. Og de undrer sig over at der er folk der pisser på dem?

Hvorom alting er, så var det sgu en fed dag; og koncerten med bl.a. Afgrundens Moral og Hærværk i Ungeren bagefter var fed - Jeg var også nede i Baldersgade til post-Reclaim fest, hvor der var god stemning og ligeså gode D-jays.

Stay Drunk,
Tias.
"LIVEkrigsretorik fremført i kjole og hvidt
i redigeret medielandskab.
Delikat serveret og du blir hvad du spiser
VEL EKOMMEN!"

-ordret afskrevet fra nogle hvide standard plastklister-bogstaver
sat på en rude ved tomme butikslokaler på Nørrebrogade i København.
Er det et B som er blevet ridset væk i velbekommen, eller hvad..?

Reclaim the Streets

Så er det imorgen at vi går på gaden på bryllupsdagen for at vise vores disrespekt for bryllups-ceremonien og apparatet ved at ignorere begge dele. Det sker ved en reclaim the streets-gadefest i København klokken fem om eftermiddagen fra Østerport st.
Da arrengementet blev opreklameret for et par uger siden blev det mødt med et løfte fra Kbh's politis chef Kai Vittrup om at møde op til festen med et 4-cifret antal betjente. Der bliver åbenbart set med stor alvorlighed på en gadefest som denne. Den går under parolen "Bevar fristederne! Tag gaden tilbage", og der har uheldigvis været flere medier og personer som har reffereret til festen som et direkte angreb på kongehuset(!) - Måske er det fordi at netop gadefester virkelig er en god og effektiv vis at vise sine tanker for andre på og samtidig vise en anden side af den radikale venstrefløj end sortklædte paraniode folk og det er jo måske netop DET som nogle folk ikke bryder sig om. Det er jo ingen hemmelighed at "de autonome" er blevet et skældsord de sidste ti års tid og det at være udenomsparlamentarisk ofte blir sidestillet med at være fordækt og terroristisk, og "sådan skulle det gerne blive ved med at være..", står det til autoriteterne.

Jeg fik en lille grund til bekymring da jeg læste dettehér hos Indymedia i Sidney. Det handler om en reclaim the streets-fest som de holdt i Australien for et lille stykke tid siden, som var plaget af store mængder politivold, tilsyneladende uden provokationer. Det skal lige siges (som det osse kan læses og ses på den engelske side nævnt i starten) at disse gadefest-aktioner aldrig har samme stemning og `politiske tryk´ som sædvanlige demo'er ofte har - Det er ikke til en reclaim the streets-fest at folk kommer for at smadre politiet eller andre, folk kommer for at danse i gaden og trodse dagligdagen. Derfor er det særligt tragisk når sådanne særlige dage ender i politivold.
På baggrund af venstrefløjs-kritiske folk og Kai Vittrups udtalelser til pressen kan man bare godt gå hen og blive an smule bekymret for hvorledes dagen imorgen kommer til at arte sig. -- Men vi ses!

fra "1.Maj mod de rige", i Odense


Der skulle ha været en længere post om arrangementet,
MEN; her har i et substitut for en plaprende tekst. Kig evt.
mere på zekes.dk

Borgerligheden blomstrer..

Igår vendte idéen om at få fat på en billig kolonihave tilbage igen. Det skete da jeg drak øl med Nixon fra Skråt Op klokken fire om natten. Jeg ved ikke om det er et dårligt tegn på ens besidderiske udvikling når man pludselig står og ser tanken om et lille hus med pejs og solceller, med tilhørende grøntsagshave vokse.. Jeg må sige at jeg på en vis måde betragter behovet for `at eje noget´ som en drift vi ideélt set burde være foruden, og det kan godt være at det at være så kritisk bare er et ungdommeligt og unødigt rebelsk tankemønster eller whatever, men jeg kan ikke stå imod at det fandeme kunne være fedt at have sit eget smørhul hvor man kunne stene rundt og vende noget jord og tylle nogle bajere i den smugkrog man så ville indrette i sit lille skallede, hyggelige skur - sikkert med stakit og det hele!

Der skal tænkes på at der ingen strøm er i et kolonihavehus; hvis jeg skal bruge min computer skal det nok være en bærbar med batteri, som kører på et andet batteri, som blir ladt op af en vindmølle på taget eller sådan noget, hehe. Huset skal varmes op med en pejs og køleskabet skal være et hul i jorden. Jeg skal skide på et fællestoilet et sted væk fra grunden.
Jeg synes vel ligesom ethvert moderne tænkende menneske at simplicitet er vejen: Hvis man bor med radisser i haven, henter vand i en dunk og vågner op om morgenen i et koldt hullet skur når det ikke er den tid af året med blomsterstøv i luften, må man da ikke kunne UNDGÅ at være lykkelig(!)
Meeen selvom det er rigtigt billigt for det meste at etablere sig som `liguster-lover´, så går der immervæk nogle måneder før jeg har penge på kontoen til at starte projektet, osse selvom det skulle være sammen med Nixon, og hvis jeg kommer ind på journalistik på Odense universitet her til sommer, så skal der jo osse tænkes på måske at lægge nogle penge til side til dén studietid.. hulk hulk.

Mere nazi-stuff..

Var i Århus i forgårs at deltage i en mindehøjtidelighed for befrielsesdagen som har 59 års jubilæum i år. I Århus er det desværre en tradition som er relevant at holde i hævd, da byen den seneste tid er blevet sandkasse for en større flok fjolser som kalder sig `patrioter´ og `dansksindede unge´. De består af en broget flok fodboldhooligans, black-metallere og bøller, bag dem gemmer sig vel en to-tre strateger, som rent ideologisk kan forsvare det at være nationalsocialist -- altså i en længere samtale, hvor man ikke må råbe..

Men jeg befandt mig altså til en minde-ceremoni som stod ved en plads foran Besættelsesmuseummet i Århus. Vi var vel et par hundrede folk som i en times tid hørte på taler og sang med på sange, med fakler i hænderne.
Da arrangementet lakkede mod enden var der en mand iført hvid kasket som passerede ved siden af på gaden i hastigt tempo med et kamera hævet over hovedet som han tog et par billeder med. - Det er almindeligt kendt at der er mange på de politiske yderfløje som render rundt og tar' billeder af deres rivaler for at provokere dem og registrere dem i billedarkiver med navne og adresser. Mange højreorienterede har den kedelige vane at lægge dem ud på internettet, enten på åbne eller lukkede hjemmesider, med tilhørende navn/adresse og opfordringer om at "besøge" vedkommende, og efterfølgende fysiske overfald i Århus på tilfældige `bystanders´ har tidligere været tilbagevendende efter sådanne fotograferinger. Derfor valgte et par stykker fra mindehøjtideligheden at undersøge denne kasketbærende herre nærmere og da de nærmede sig ham begyndte han at løbe ned ad gaden. Folk begyndte nu at løbe efter manden og råbe "stop ham! Han er nazi!" og der blev kastet en enkelt flaske efter ham. Det lykkedes dem ikke at få fat i ham desværre da han ved politiets hjælp undslap ind på en café og efterfølgende luskede væk, mens dem der løb efter ham blev tilbageholdt af politiet - uden nogen sigtelser. Man kan sige om episoden at det var fedt at opleve at det, for en undtagelses skyld, var de korthårede og rødmossede patriot-drenge som havde benene på nakken i denne efterhånden udråbte `nazismens hovedstad´ i Danmark.

Århus byråd har for nyligt fastlagt en `nul tolerance´-politik overfor de højreorienterede skinker i byen, hvor det var meningen at fodboldklubben AGF, århusianske barer og lovens lange arm skulle samarbejde om en strategi for at tilbageerobre det tabte terræn. Lad os håbe at det blir' til noget Århus..

Læs mere om arrangementet, som var stablet på benene af bl.a. Antiracistisk Netværk i Århus og LO, på modkraft.dk

6. maj

jeg fejrede 'nazi-b-gone' dagen, den 4.maj, med at sidde sammen med en ven og overveje hvilken af følgende krigsfilm vi skulle se: 'Navahros kanoner', 'Flugten fra Ørneborgen', 'Broen over Arnheim' eller 'Das Boot'. Vi konkludrede til sidst at de alle sammen var for lange og endte med at sidde og drikke øl nede på en legeplads med min søster, imens vi spejdede igennem et tæt skydække efter måneformørkelsen.

Idag skal jeg på arbejde i Corp. Tivoli.

christian

Ahoy, Tias over bord: 1. Maj og assorteret lort

Jeg hedder så Tias og er endnu en af de der fucked skribenter på bloggen Snapseland.

jeg gør mig mest i punkrock, politik og en masse sære ting såsom zombier, internet plugins og snart et computerspil sammen med Patrick. Denne gang kommer det så til at handle om Anarkistisk 1. Maj - Elsk det eller dø(dødstrusler, flames mm. kan dog sendes til blog@tidos.dk)!

Jeg har drukket snaps og arbejder i haven mens jeg skriver dette, så bær over med pauser og ..

Anarkistisk 1. Maj startede fra Gammel Torv, København kl. 12.00, så deres udsendte fik rejsning(i håret) og drog afsted med sin udkårne, og en stor spraglet flok med cykelkæder og bannere fik relativt hurtigt for en bande stive kvajpander(3 kvarter) skudt demonstrationen af. Demoen forløb med højt humør og lastvogn-foredrag om anarkisters rolle i 1. Majs historie; indtil klokken 2, hvor demoen smeltede sammen med christiania-demoen, og nu var på 5000 mand. Der var bannerdrops og kasten med glimmer og joints ud af vinduer ned af jagtvej, og da demoen nåede fælledparken var vi et par stykker der blev skubbet af politiet; i mit tilfælde op ad en bil, hvor panseren sagde at jeg skulle 'passe på bilen', hvorefter jeg pænt måtte forklare ham at det er lidt svært når folk laver kagerullen på ens røv. Han endte med at undskylde, selvfølgeligt. For folk med køller og 30mm granatkastere på ryggen at være er de mistænkeligt flinke over for en.

Der var noget håndgemæng, men ingen arrestationer. Herefter spredtes demoen i individuelle drukture og i høj grad til Sort Scene(Antifascistisk Første Maj). Generelt var det ret fedt, men slagordene om at tæve panserne runger lidt tomme når man er omgivet af 60 pansere på hver side - Man skulle tro de ikke havde noget bedre at tage sig til?

Snaps!

/Tias.

Ældre posts